Vil ud af misbrug: Fie Laursen bliver coachet af Peter Myginds søn

Julius Mygind, Peter Myginds søn, holder i dag foredrag om sit tidligere misbrug.

Julius Mygind, Peter Myginds søn, holder i dag foredrag om sit tidligere misbrug.

Foto: Claus Poulsen, Thomas Laursen

I sidste uge kom det frem, at Fie Laursen, 22, i sin kamp for at komme ud af sit misbrug søgte støtte hos Julius Mygind.

Bloggeren viste på sin Insta-story, at hun fulgte Peter Myginds søn på de sociale medier, hvor han fortæller om sit tidligere hashmisbrug. 

Men nu viser det sig, at deres relation stikker dybere end bare at følge hinanden på de sociale medier. 

sin blog afslører Fie Laursen, at Julius Mygind er hendes coach. 

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager fortæller, hvordan det kom i stand, at Julius Mygind blev hendes coach. 

- Jeg var gået op til hans far, Peter Mygind, da jeg var påvirket af stoffer og indså, det var forkert - og jeg husker personligt ikke vores samtale, men han fortalte mig, at jeg havde spurgt om hjælp fra han søn. Dagen efter ringede Peter til mig, jeg græd og græd - og fik gode råd. Og så satte han mig i kontakt til sin søn, som er min coach nu, fortæller Laursen på sin blog.

Julius Mygind der holder foredrag og arbejder som coach, bekræfter over for SE og HØR, at han er coach for Fie Laursen. 

- Jeg ringede til ham som det første, efter jeg var kommet hjem fra hospitalet dagen efter, fortæller bloggeren og henviser til, at hun blev kørt på hospitalet, efter hun faldt om til Guldtuben-efterfesten

Fie Laursen forklarer, hvorfor hun har valgt at blive coachet af Julius Mygind, der tidligere har været gennem et årelangt hashmisbrug

- Der er mange mådet at gøre det på, og jeg kan mærke, at jeg har det bedst med at snakke med en, der har været igennem det samme, og som har så meget viden på det. En session hos ham for mig består af, at jeg kan alt fra tude snot til at grine, fortæller hun om sine sessioner hos Julius Mygind. 

Det var i en YouTube-video, at Fie Laursen erkendte, at hun havde et misbrug

- Jeg har haft svært ved at erkende mit problem, fordi jeg ikke så mig selv som en misbruger. Jeg tænkte, det var normalt at drikke hver dag, og hvis man kunne styre stofferne, så var det ok. Men jeg kunne så ikke styre det - og det beviste jeg over for mig selv den aften, skriver hun om Guldtuben-efterfesten

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close