Juhu! Der kommer ny sæson af "Landmand søger kærlighed"

Lene Beier og hendes ternede skjorter tager endnu en sæson af \

Lene Beier og hendes ternede skjorter tager endnu en sæson af "Landmand søger kærlighed".

Foto: Peter Grosen

Har du hang til single-landmænd, kan du godt begynde at glæde dig til 2019.
 
TV 2 afslører nemlig, at deres populære datingprogram ”Landmænd søger kærlighed” får endnu en sæson.
 
 
 
– Vi glæder os til at kunne vise en 6. sæson af ”Landmand søger kærlighed”, fortæller programmets redaktør, Mads Volck, til SE og HØR. 
 
– Kærligheden er jo i høj grad noget, vi alle kan relatere til, hvad enten vi har fundet den eller leder efter en at dele livet med. Der findes så mange mennesker, som er singler og har svært at finde kærligheden, og netop det viser programmet på en ærlig måde, hvor vi får lov at følge med, både når livet går godt, og når det er svært. Budskabet i programmet er, at kærligheden findes, men at det kræver en indsats og ikke altid er ligetil. I hver eneste sæson er det simpelthen så fantastisk at følge landmændenes udviklingshistorier – og det er helt klart også noget af det, jeg glæder mig mest til i den kommende sæson, slutter Mads Volck.
 
 
Landmænd, der drømmer om at finde den eneste ene, kan allerede nu tilmelde sig. 
 
TV2.dk kan man læse mere om, hvordan man tilmelder sig.
 
For flere af deltagerne fra de første fem sæsoner har formatet været adgangsbilletten til fast forhold og familie.
 
 
Vibeke Dysted og Michael Hansen fandt hinanden i 3. sæson, og de er netop blevet forældre til Markus.
 
Søren og Henriette Gaardsdal Frederiksen deltog begge i sæson 2, men det var først efter optagelserne, at de slog pjalterne sammen. De er i dag gift.
 
Thomas Malmkjær medvirkede i samme sæson, og ”Landmand søger kærlighed” er også årsag til, at han i dag kan kalde sig ægtemand.
 
Pernille så ham nemlig på TV og kontaktede landmanden fra Jylland. Parret blev viet i september.
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close