De unge mødre11. maj 2019

Nadia Shila har født

Nadia Shila, der har to børn i forvejen, har født en lille dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-08-21_kl._14.34.02.png
 Foto: Kanal 4

Nadia Shila, der i forvejen har sønnen Kyle og datteren Hope, er blevet mor til en lille dreng.

Det bekræfter "De unge mødre"-stjernen på sin Instagram.

Her fortæller hun, at den lille nye kom til verden i går omkring klokken 12 amerikansk tid.

Nadia Shila bor til hverdag i USA med sin lille familie.

Flyttede til USA

Det er to år siden, at Nadia Shila valgte at flytte til USA.

I USA mødte Nadia Shila sin HIV-smittede mand Jeremy, som hun har datteren Hope med.

Selv sagde hun, at hun ville jagte den amerikanske drøm, men flere spekulerede i, om flytningen i stedet var et forsøg på at undgå en kommende retssag, der omhandlede omfattende bedrageri.

Der faldt dom i sagen tilbage i maj, hvor en enig domsmandsret valgte at idømme Nadia Shila seks måneders ubetinget fængsel, mens hendes mor, Heidi Pedersen, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel.

Både Nadia Shila og hendes mor Heidi Pedersen var tiltalt for flere tilfælde af databedrageri og dokumentfalsk. I alt var der 81 punkter i anklageskriftet.

Da begge i dag bor i USA, kan der være lange udsigter til, at de får afsonet deres dom.

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px 'Helvetica Neue'; color: #454545}

Sponsoreret indhold