Nadia-Shila bliver efterlyst i USA

Nadia-Shila fra \

Nadia-Shila fra "De unge mødre"

Foto: Discovery Networks

Nadia-Shila fra "De unge mødre" opholder sig netop nu i USA sammen med sin mor og sønnen Kyle. 

Men der burde hun slet ikke være, i næste uge var det nemlig planen, at hun skulle være mødt i Retten i Næstved. 

Det ser dog ikke ud til at ske, så nu bliver hun efterlyst i USA. 

- Vi mangler stadig at få forkyndt sagen for tiltalte - altså være helt sikre på, at hun nu også ved, at hun skal møde op i retten, siger anklager Mia Østergaard til Sjællandske. Anklagemyndigheden har nu bedt Rigsadvokaten om hjælp, og de vil nu sende en retsanmodning til USA. 

I de to anklageskrifter, som SE og HØR har fået aktindsigt i, kan man læse, at Nadia-Shila og hendes mor, Heidi Pedersen, er tiltalt for for flere tilfælde af databedrageri og dokumentfalsk. 

Nadia-Shila skulle angiveligt have misbrugt en anden persons Nem-ID til at købe en iPhone 6+ hos Telia. Ligesom hun også skal have forsøgt at svindle sig til andre goder ved hjælp af en andens Nem-ID. 

Den unge mor er også anklaget for flere tilfælde af bedrageri på DBA.dk, hvor hun angiveligt skulle have lokket penge ud af folk, ved at sælge iPhones og andre ting

Første anklagepunkt i anklageskriftet skulle være sket d. 15. januar 2015, mens sidste punkt i anklageskriftet skulle være foregået i november sidste år. Ting der dog aldrig blev sendt frem til modtageren, selvom Nadia-Shila havde modtaget penge fra køber.

I alt indeholder anklageskrifterne hele 81 punkter. 

Det er ikke første gang, at sagen mod Nadia-Shila og hendes mor bliver udskudt. Det er allerede sket to gange tidligere. 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close