Nyheder26. april 2018

Sagen om Amager-manden: Voldtægtsoffer står frem

I 2011 blev Amagermanden idømt livstid for to drab og seks voldtægter. Nu fortæller et af voldtægtsofrene om, hvordan det var at se ham under retssagen i 2011.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marcel_lychau_hansen.jpg
 (Foto: Privat)

Ud over de to drab blev Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, dømt for at have voldtaget seks kvinder.

Fire af voldtægterne fandt sted samme tidlige morgen i en villa på Ingolfs Allé på Amager i oktober 1995.

[node:advert-in-body_4]

En af dem, som han voldtog i villaen, var en 15-årig pige. Hun står under navnet Louise frem i en ny bog om anklager Anne Birgitte Stürup.

Louise, der i dag er 37 år, fortæller, at hun rystede, svedte tran og tudbrølede, da hun skulle vidne mod Amagermanden i 2011, men hun klarede det.

Var jomfru

– Jeg er spændt på, om han er lige så grim, som han er ond, sagde hun, lige før hun gik ind i retslokalet.

– Da jeg kom ind i retten, fik jeg hurtigt øjenkontakt med ham. Det lille sekund var bare så ubehageligt.

– Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget så forfærdeligt, fortæller hun i bogen.

Louise var jomfru, da hun fik trukket et pudebetræk over hovedet, blev skubbet ud på badeværelset og voldtaget. Hun kan stadig under retssagen huske ret meget af, hvad der var sket.

– Men det var meget nærgående og bestemt ikke rart at gå i detaljer med de seksuelle dele, lyder det.

Grænseoverskridende

– Det var meget spændende for mig at læse, hvordan det så ud fra hendes side, siger Anne Birgitte Stürup, der var anklager under Amagermandens retssag i 2011, men i dag har været pensionist i et år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anne_birgitte_sturup02.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Anne Birgitte Stürup opnåede aldrig i sine 45 år som anklager at høre en voldtægtsmand erkende, hvad han havde gjort. "Det er som med sexmisbrug af børn. Folk kommer aldrig til at sige højt, at de har gjort det." (Foto: Peter Grosen)

– Det er grænseoverskridende i detaljer at skulle fortælle retten om, hvad der er sket. Normalt fortæller man jo ikke om selve akten, hvis man i det hele taget taler om sit sexliv.

Anklagerne i sagen var Anne Birgitte Stürup og Marie Tullin. Det var Marie Tullin, som afhørte voldtægtsofrene, og dermed også Louise, under retssagen.

Da Amagermanden blev anholdt, blev Louise ramt af posttraumatisk stress.

I dag passer hun stadig på sig selv og går regelmæssigt i terapi.

Sponsoreret indhold