Nyheder14. februar 2018

Valentinsdag: Sådan skruer de kendte op for romantikken

Nogle synes, den romantiske mærkedag er noget fis, andre fejrer den hver dag, mens en enkelt fejrer den i kærlighedens by.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mart_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Kærlighedens by danner den perfekte ramme om en valentinsdate.

Og DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue udnytter de romantiske kulisser til et stævnemøde på hjemmebanen i Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie-surrugue.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

(Foto: Mikael Rieck)

– Jeg har en date, og det er i Paris, men mere vil jeg ikke sige, lyder det hemmelighedsfuldt fra den 41-årige DR-darling.

Kort og karameller

Den 27-årige dansebabe Mille Funk er klar til at overraske sin kæreste, skuespilleren Mathias Käki Jørgensen på 23 år med en lille valentinsgave:

– Jeg elsker kort – så jeg har tænkt mig at skrive et kort, og så har jeg købt en lille symbolsk ting, nemlig nogle lækre karameller, som jeg ved, han elsker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mathias-kaki-og-mille-funk.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

Om "Vild med dans"-parret på anden måde festligholder dagen, ved hun ikke.

– Jeg bliver ikke skuffet, hvis vi ikke ender med "at fejre det”, men når det er sagt, er det da altid skønt at have en kærestedag, siger hun.

Go' valentins Danmark

41-årige Felix Smith sidder klar i studiet som ny "Go' aften Danmark"-vært på TV2, men valentinsfejring bliver det nok ikke til for den blonde skærmtrold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/felix-smith_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

– Der skal jeg på arbejde, så jeg kommer til at fejre den med en masse dejlige gæster inde i studiet, siger han og griner.

– De der lidt falske amerikanske højtider er faktisk ikke rigtig noget, vi hopper på derhjemme, så det bliver nok bare en helt almindelig onsdag, siger han.

Romantik på settet

– Jeg er på optagelser hele dagen i Nordsjælland til nye afsnit af "Lægen flytter ind", men Pernille tager med, fortæller Charlotte Bøving og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/charlotte-boeving_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

(Foto: Dan Mariegaard)

Og så tager vi på forkælelsesmiddag om aftenen og nyder to lys på et bord, en dejlig middag og et par velfortjente fridage efterfølgende i det københavnske, afslører TV-lægen.

Kærlighedsrekord

27-årige Gustav Salinas har efterhånden været sammen med kæresten, Niels, i fem måneder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gustav-salinas_2.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

– Det er mit længste forhold, ha, ha. Vi skal fejre valentinsdag på Sticks'n'Sushi på Rungsted Havn, for det var der, vi mødte hinanden første gang, og så tror jeg, han har en overraskelse til mig, siger Gustav Salinas, som ikke har nogen overraskelse til kæresten.

– Jeg gav ham en to meter høj bamse og en æske chokolade for noget tid siden. Det var meningen, at han skulle have haft det på valentinsdag, men jeg kunne simpelthen ikke vente, griner fitness-fyren.

Baby og barsel

"Badehotellet"s Ulla Vejby på 33 år skal fejre valentinsdag derhjemme på barsel med sit nyfødte barn, så der er ikke lagt op til så meget romantik

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla-vejby.jpg
 Foto: Thomas Laursen

- Min mand arbejder, og der er en del tryk på for tiden, så det bliver ikke til så meget i år, fortæller Ulla Vejby

– Det med valentinsdag er faktisk ikke noget, vi går så meget op i, og jeg er på barsel med vores nummer to barn, så der er nok at se til.

Hver dag

– Valentinsdag? Er det ikke den 14. februar? Der skal jeg ikke noget, siger Bubber, da SE og HØR spørger til hans planer.

Men den tomme kalender skyldes ikke, at han synes dårligt om kærlighedens dag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg synes ikke, man skal vente med at hylde kærligheden til en bestemt dag om året. Jeg hylder kærligheden hver dag, siger børnenes ven og opfordrer andre til at sprede lidt mere kærlighed på årets 364 andre dage.

Rock over romantik

Der er ingen amoriner i luften for 42-årige Oliver Bjerrehuus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/oliver-bjerrehuus.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

(Foto: Mikael Rieck)

Selvom han har planer for valentinsdag, inkluderer det hverken romantik, blomster eller chokolade.

– Hvornår er det? På onsdag? Der regner jeg med at tage ud og spille noget god rockmusik. Jeg går slet ikke op i sådan noget, men det er fint, at andre gør, lyder det fra spradebassen.

Fjollet tradition

De lyser af forelskelse og skal giftes den 1. september, men valentinsdag fejrer skuespiller Pelle Emil Hebsgaard på 29 år og den 31-årige "Vild med dans"-stjerne Claudia Rex ikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claudia-rex_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

– Det går jeg ikke op i. Jeg synes, det er fjollet at importere en amerikansk tradition, siger Claudia Rex.

– Det er fjollet at skulle fejre kærligheden på den samme dag som alle mulige andre. Vi vil meget hellere fejre den en dag, hvor vi har lyst til det. Danseren er slet ikke hjemme på dagen, men i Norge på forretningsrejse.

Sponsoreret indhold