Nyheder19. februar 2019

Sådan kom Dot gennem krisen: Sovepiller og rødvin

Bakke-sangerinden Dot Wessman har brugt år på at komme sig over datterens ulykke, som lænkede hende til en kørestol.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dot_wessman_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

60-årige Dot Wessman stod med egne ord over for et valg mellem at leve eller dø, da hendes dengang 21-årige datter Johanne nær havde mistet livet i en soloulykke på Helsingørmotorvejen i 2015.

– Jeg har valgt, at jeg vil leve med det og prøve at få det til at fungere. For hvis jeg gør det halvt og går og græder hele tiden, skal jeg tage livet af mig. Og jeg er tit gået forbi vores lille træningsbassin og har tænkt: ”Jeg tror, jeg lægger mig ned på bunden”, fortæller Dot i Radio-24syv-programmet ”Flaskens Ånd”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dot_wessman_og_johanne.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

(Foto: Niels S. Andersen)

Hårdt at se

Selv om Dot valgte livet til, var det svært at sidde ved sin komatøse datters side og ikke ane, om hun ville overleve, for derefter at indse, at datteren ville være handicappet resten af sine dage. Derfor dulmede hun smerten med selvmedicinering.

– Jeg spiste sovepiller – mange. Og drak meget, og det har jeg gjort længe. Du overlever ikke det her. Du ser dit barn, som er 21 år på det tidspunkt. Hun gik på CBS, hun skulle overtage firmaet, hun skulle det hele. Hun var en vidunderlig glad pige. Et fint, smukt menneske, som pludselig sidder i en kørestol, fortæller Dot, som i dag har lært at styre alkoholindtaget og helt holder sig fra sovemedicin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_messerschmidt_og_dot_wessman_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Morten (Messerschmidt, red.), 38, sætter ting til side for at tage med til træning. Han træner hver søndag med Johanne i et træningsbassin. Han giver hende alt, for at hun skal få et bedre liv, fortæller Dot om sin kæreste. (Foto: Thomas Laursen)

Livet skal fortsætte

Tankerne har i perioder kredset om stilheden på bunden af træningsbassinet, men Dot har kløet på for døtrenes skyld – ikke mindst sin ældste datter Josephine.

– Hun har hele livet foran sig. Det må jeg ikke ødelægge med sorg ... Så hvis jeg ikke vælger livet og viser hende, at livet skal leves, og at det er en gave, hvor vi skal have det sjovt, så vil hun ikke tage imod det, og så er der to liv, der er ødelagt, og det kan jeg ikke have på min samvittighed, slutter hun.

Sponsoreret indhold