Soulshock: For hårdt at se billeder af Maxee

Carsten Soulshock tager en dag af gangen for at komme sig over tabet af konen Maxee, der døde i deres hjem i marts sidste år.

Carsten Soulshock tager en dag af gangen for at komme sig over tabet af konen Maxee, der døde i deres hjem i marts sidste år.

Foto: All Over

Halvandet år efter den forfærdelige ulykke, der kostede Soulshocks kone livet, mindes han og sønnen Nicolaj hende hver dag, og de griner meget. Men det er stadig for svært for musikproduceren at være omgivet af billeder af hende, selvom han flere gange har forsøgt at hænge et op.

- Jeg har sat et billede op 30-40 gange, men jeg tager det altid ned fem minutter efter. Selvom jeg kan snakke om hende, arbejder jeg stadig på at kunne se hende. Det kommer nok en dag, men lige nu er det for barskt, fortæller han i et interview i Alt for Damerne.

Det var en yderst voldsom omgang, Carsten Soulshock måtte igennem i marts 2015, da han fandt sin kone Charmayne ’Maxee’ Maxwell i en blodpøl på deres terrasse. Selvom der var livstegn fra konen, da ambulancen kørte hende væk, stod hendes liv ikke til at redde, fordi hun havde mistet for meget blod gennem det åbne sår på hendes hals, som et smadret vinglas havde efterladt. Hun blev 46 år gammel.

- Maxee havde haft en slags støtte på foden, fordi hun havde brækket tre tæer, og hun hadede at have den på, så hun må have forsøgt at tage den af, mens hun stod med sit vinglas. Der har hun simpelthen mistet balancen og taget hænderne op for at beskytte sit hoved, men vinglasset bliver knust og cutter simpelthen halspulsåren over... Det er jo en fuldkommen vanvittig ulykke, fortæller Soulschock.

Efter ulykken og dødsfaldet stod Carsten Soulshock alene tilbage med sin 10-årige søn Nicolaj. De flyttede hjem til nogle venner i en måned, og ikke længe efter besluttede Carsten at sælge huset, som han havde bygget op fra grunden sammen med Maxee. Det var ganske enkelt for hårdt for musikproduceren at bo i et hus, der mindede så meget om hans afdøde kone. 

- En dag tog jeg derhen alene og lagde mig på terrassen, lige der hvor Maxee døde, mens regnen bare silede ned. Jeg ved ikke, hvor længe jeg lå der, men en af mine gode venner kom og fandt mig. Han ringede til en ejendomsmægler med det samme. Tre dage efter var huset solgt, siger Carsten Soulshock. 

Selvom han er flyttet med sønnen Nicolaj, der i dag er fyldt 12 år, er der stadig for hårdt at have konen for tæt på. Han har blandt andet givet mange af hendes ting væk, og det han har beholdt, har han i en lagerbygning, som han endnu ikke har haft modet til at besøge. Der er dog visse ting, som sønnen har beholdt, fordi Carsten Soulshock ved, at det er vigtigt for Nicolaj at beholde dele af sin mor. Derfor har Carsten også en skuffe ved siden af sengen fyldt med Maxees smykker og ure, som Nicolaj kan kigge på og røre ved. Og der hænger et stort billede af Maxee på Nicolajs værelse. 

Tabet af Maxee har betydet, at Soulshock har måtte lave meget om på sig selv for både at fungere som far OG mor for sønnen. Han fortæller, at han er blevet meget blødere over for Nicolaj, end han var før.

Soulshock har flere gange åbnet op om tabet af konen, og han forklarer, at det er en form for terapeutisk handling. Det at snakke om Maxee hjælper ham et lille skridt videre hver gang.

- Selvom det er hårdt, jeg er udmattet og har været berørt undervejs, så er jeg kommer ud med nogle ting, som jeg ikke har snakket med andre om. På den måde er jeg kommet et lille skridt videre. Og det er dejligt, siger Carsten Soulshock.

Soulshock alene og med søn og kone

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close