Nyheder7. januar 2019

Sofie som Strandvejsfrue: Trives i Taarbæk

Sofie Linde har haft et imponerende 2018, hvor hun blev sin egen chef og rykkede med hele familien i villa.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_linde_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sofie Linde har ikke engang rundet 30 år endnu, men den sympatiske TV-vært har i samspil med husbonden skabt en misundelsesværdig base for datteren Trine.

2018 blev året, hvor den lille familie, der også tæller hunden Kim, rykkede fra lejlighed i hovedstaden til villa nord for København.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Sofie Linde og Joakim Ingversen kan kalde sig ejere af et hus, hvor der er god plads til Trine og hunden Kim. (Foto: Instagram (Sofie Linde))

Og det betyder frisk luft i lungerne og lange gåture i skoven med barnevognen.

– Det er superdejligt at kunne gå ture i naturen. Jeg elsker byen, men man kan jo nemt komme hertil.

– Vi trives sgu godt, fastslår Sofie Linde, som igen står i front for ”X Factor”, der nu sendes på TV2.

I forbindelse med jobskiftet droppede Linde sin fastansættelse, så nu er hun sprunget ud i freelancebassinet.

– 2018 har været det mest sindssyge år for mig. Det har været kapitelskifteåret.

Jeg har været i den her branche i ti år, og det blev så det 10. år, hvor posen blev rystet, og jeg gjorde noget helt andet. Men det har været megafedt at prøve det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_linde_2_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Der er nok at se til som mor til en baby og som ”X Factor”-vært. – Jeg har heldigvis en rigtig sød manager, som hver søndag sender mig en ugeplan, hvor der står: ”Du skal det og det og det”. (Foto:Thomas Laursen)

– Jeg har virkelig kastet mig ud på dybt vand på en anden måde, end jeg nogensinde før har gjort – men med dejlige mennesker, der har bakket mig op.

Det har været fedt – omend der også har været nogle svære beslutninger at træffe. Det har været året, hvor alt blev nyt og anderledes, lyder det fra den 29-årige kvinde.

Bog og baby

I februar kom datteren Trine til verden, og efter en ultrakort barsel stod Sofie Linde igen på ”X Factor”-scenen.

Ind imellem bleskift og trilleture med Trine fik Linde også lige tid til at skrive en bog.

I efteråret udkom ”Fårking gravid”.

– Er du landet efter så vildt et år?

– Overhovedet ikke, men sådan er det jo med alt, hvad jeg bevæger mig ud i. Jeg er blevet min egen chef og har fået en datter.

– Der sker mange ting, og det bliver forhåbentlig aldrig kedeligt ...

Det har været hovedet under armen og så derudad, men det kan jeg sagtens navigere i. Det er jo sjovt, det, jeg laver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det nye team er klar til ”X Factor” på TV2. Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne gør den rutinerede vært selskab. – De har været ret rolige og åbne fra start. Det tror jeg er den rigtige måde at gøre det på. Og så kommer de med ny energi. (Foto: Peter Grosen)

– Det må godt blive ved med at være lidt kaos, fortæller Sofie, som lover, at ”X Factor” igen bliver en oplevelse for seerne, selv om dommerteam og kanal er nye.

– ”X Factor” er et godt og spændende program, og det bliver det også i år.

Vi har gjort os umage.

Sponsoreret indhold