Nyheder18. februar 2019

Schmeichel forlovet: Brylluppet bliver i år

Fodboldikonet Peter Schmeichel friede til kæresten Laura von Lindholm under en ferie på Maldiverne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/peter_schmeichel_og_laura_von_lindholm_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Et bryllup venter forude for 55-årige Peter Schmeichel og hans ti år yngre kæreste, model og skuespiller Laura von Lindholm. Parret er nemlig blevet forlovet.

– Hun sagde ja. Det gør mig til den heldige af os, jubler målmandslegenden på Instagram, hvor han har delt et billede af parret, der kysser.

Også den kommende brud er ved at boble over af kærlighed.

– Mit lys, min elskede ... Ja, ja, ja! JA, skriver Laura von Lindholm, mens hun med et smil viser sin glitrende ring frem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/peter_schmeichel_og_laura_von_lindholm_aller_media.jpg
 (Foto: Aller Media)

Kærligheden lyste ud af parret, da de for nylig var til premiere på filmen ”Green Book”. Her nævnte de dog ikke noget om forlovelsen. Først dagen efter delte de den glædelige nyhed på de sociale medier. (Foto: Aller Media)

Forlovelsen fandt sted under en ferie på Maldiverne, hvor parret hen over nytår nød hinandens selskab og det krystalklare vand.

Ifølge SE og HØRs oplysninger var det selve nytårsaften, at ”The Great Dane” friede til den rødhårede skønhed.

Parret har altså gået med den søde hemmelighed i en måneds tid, inden de valgte at dele den glædelige nyhed med offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/peter_schmeichel_og_laura_von_lindholm_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Med forholdet til von Lindholm er Schmeichel blevet papfar til tre. Her ses parret i 2016 med to af Lauras tre børn, sønnerne Vitus og Gustav. (Foto: Mikael Rieck)

Schmeichel har prøvet det før

Det er ikke første gang, hverken Peter Schmeichel eller Laura von Lindholm bliver gift.

Den tidligere Manchester United-målmand var i 22 år gift med Bente Schmeichel, med hvem han har børnene Kasper, 32, og Cecilie, 28. I december 2013 annoncerede parret dog, at de efter 31 år sammen nu havde valgt at gå hver til sit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kasper_schmeichel_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Peter Schmeichel har sammen med ekskonen Bente datteren Cecilie, 28, og sønnen Kasper Schmeichel, 32. Sidstnævnte er gået i sin fars målmandsfodspor og tørner ud for Premier League-klubben Leicester City. (Foto: MEGA)

Året efter stod sportsidolet frem med sin nye kæreste, Laura von Lindholm.

Hun har to ægteskaber bag sig med henholdsvis kokken Allan Schultz og entreprenøren Jørgen Andersen og er mor til tre:

Datteren Lola og sønnerne Vitus og Gustav.

Og ifølge Cecilie Schmeichel kommer der ikke til at gå lang tid, før brylluppet mellem hendes far og hans forlovede kommer til at stå.

– Det er i år, siger hun til SE og HØR.

Schmeichels datter som bryllupsarrangør

Det er en glad Cecilie Schmeichel, som SE og HØR taler med om faderens forlovelse.

– Vi glæder os! Det er faktisk mig, der planlægger brylluppet, afslører Cecilie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/peter_schmeichel_cecilie_schmeichel_og_bente_schmeichel_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Her ses Cecilie i 2009 sammen med sine forældre Bente Schmeichel og Peter Schmeichel. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Laura ringede til mig og spurgte, om jeg gerne ville, og jeg var meget rørt, da jeg sagde ja, uddyber hun.

Ifølge Schmeichel-datteren er det dog ikke meget, hun kan sige om det forestående bryllup.

– Det er hemmeligt indtil videre, lyder det.

Sponsoreret indhold