Nyheder6. februar 2019

Peter Schmeichel skal giftes

Peter Schmeichel skal giftes med sin kæreste, Laura von Lindholm. Parret har været sammen siden 2014
https://imgix.seoghoer.dk/media/43cef6d2dddd43edafc252da3a58b27d.jpg
 Foto: All Over

Peter Schmeichel skal giftes med Laura Von Lindholm.

Det bekræfter den tidligere målmand på sin Instagram.

"So that makes me the lucky one." skriver den 55-årige stjerne til et opslaget, hvor han kysser sin udkårne.

Se opslaget nedenunder:

Det er ikke kun Peter, der fortæller den herlige nyhed på de sociale medier.

46-årige Laura Von Lindholm viser ringen frem på sin instagram, hvor hun virker til at være meget glad.

"My light, my love....Yes yes yes! JA," skriver den tidligere model i opslaget, hvor man kan se ringen.

Den tidligere landsholdskæmpe har dannet par med Laura siden 2014.

https://imgix.seoghoer.dk/peter-schmeichel.jpg
 Foto: All Over

Peter Schmeichel og Laura Von Lindholm. Foto: Aller Media

Skilt i 2013

Peter Schmeichel blev skilt fra sin kone gennem 31 år i 2013.

Sammen fik Bente og Peter Schmeichel to børn, hvor Kasper Schmeichel nok er den mest kendte af dem, da han i dag er landsholsmålmand, ligesom farmand var det.

I forbindelse med skilsmissen i 2013 skrev Peter Schmeichel i en pressemeddelelse, at det var en svær beslutning.

- Efter 31 års samliv er jeg desværre nødt til at meddele, at Bente og jeg er i gang med separationsforhandlinger. Det har været en meget svær beslutning, men efter omstændighederne har vi det godt, skrev Peter Schmeichel i meddelelsen.

Laura Von Lindholm og Peter Schmeichel har ingen børn sammen.

Sponsoreret indhold