Nyheder10. juni 2018

Schmeichel har styr på både forsvar og familie

Der er ingen tvivl om, at Kasper Schmeichel er Danmarks bedste målmand, men som far Peter Schmeichel gør han også alt til perfektion
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kasper_schmeichel_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Manden i det danske bur kan ikke være andre end Kasper Schmeichel.

Den 31-årige målmand har i den grad haft noget at skulle leve op til med et efternavn, der efterlader et vist pres.

Farmand Peter Schmeichel blev flere gange kåret til verdens bedste målmand – men så stor en hæder har Kasper ikke modtaget endnu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kasper_schmeichel_og_peter_schmeichel.jpg
 (Foto: All Over Press)

Fra en tidlig alder var Kasper allerede solgt til sin fars fag som målmand. (Foto: All Over Press)

Evner mellem stængerne mangler den blonde shot-stopper, der til hverdag spiller i engelske Leicester, dog bestemt ikke.

I skrivende stund har han opnået 31 landskampe for Danmark, og med en masse svære modstandere i vente ved VM bliver Schmeichel en af de vigtigste spillere for landstræner Åge Hareide.

Målmand med modermælken

Alle, der ved bare en smule om fodbold, er klar over, hvor tung en arv der ligger i Kasper målmandshandsker, når efternavnet er Schmeichel.

Farmand Peters bedrifter i målet hos især Brøndby, Manchester United og på landsholdet kan man kun bøje sig i støvet over, men det har ikke holdt Kasper tilbage fra at gå i sin fars fodspor på grønsværen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bente_og_peter_schmeichel.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Kaspers forældre Peter Schmeichel og Bente Schmeichel har altid støttet deres søn i at jagte sine egne drømme – både på og uden for banen. Parret er ikke længere sammen. (Foto: Claus Poulsen)

Siden han var helt lille, har man kunnet se billeder og videoer af Kasper med sin fars målmandstrøje og -handsker, hvor han har kastet sig efter en bold.

Selv om Kasper altid har set op til sin far, har han aldrig følt sig presset af sit store idol.

– Vi havde en samtale, da jeg skrev under på min første kontrakt. Han spurgte mig, hvilken rolle jeg ville have ham i, og jeg sagde, at jeg ville have ham til at være far. Jeg ønskede ikke at ofre mit forhold til ham, sagde Schmeichel junior, da han var i gang med sit store gennembrud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kasper_schmeichel_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er ikke kun i målet, at Kasper imponerer. Han har flere gange vist sig at være en særdeles habil golfspiller. (Foto: Mikael Rieck)

Magisk mester

Et af de største øjeblikke i Kaspers karriere har uden tvivl været, da han med Leicester City kunne kalde sig engelsk mester i 2016.

Det var en af de største overraskelser i nyere tid, da Schmeichel og hans hold snød alle favoritterne fra de store hold og løb med pokalen.

– Det her er, hvad drømme er gjort af! Jeg har drømt om det her, siden jeg var et lille barn, sagde en euforisk Kasper, da mesterskabet var en realitet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kasper_schmeichel_2.jpg
 (Foto: All Over Press)

Tillykke, skat! Da Kasper sammen med sit hold Leicester City vandt Premier League, var hans 33-årige kone Stine Gyldenbrand selvfølgelig på banen sammen med børnene Max og Isabella for at lykønske sin mand med trofæet. (Foto: All OVer Press)

Men ... hvis den 31-årige vil opleve den følelse igen, skal han nok til at skifte klub.

I den netop afsluttede Premier League sluttede Kasper og resten af ”The Foxes” på en 9.-plads – langt fra de suveræne mestre fra Manchester City.

Læs meget mere om VM 2018 i det gratis VM-tillæg, der følger med i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold