Nyheder7. november 2018

Rasmus Brohave tager på Danmarksturné

Nu kan du se YouTuberen Rasmus Brohave live
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus-brohave-07112018.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Nu tager YouTube-stjernen Rasmus Brohave springet op på de større scener.

I årevis har han øget sit publikum på sin YouTube-kanal, så han i dag har imponerende 256.000 abonnenter.

Han begyndte som 14-årig med at fortælle om sit liv, og i dag er den 21-årige Brohave et veritabelt teenageidol.

Og efter i syv år at have kommunikeret med sine mange følgere via skærmen vil han nu ud at møde dem i virkeligheden.

Rasmus Brohave tager i 2019 på Danmarksturné og prøver at overføre sin YouTube-succes til scener landet over.

Det fortæller han om...på YouTube.

- Det er lige som en YouTube-video - bare live, siger Rasmus Brohave om showet, der har fået titlen "Internet-stjerne?".

- Jeg deler ud af min rejse fra helt almindelig multiallergisk knejt fra Svendborg, til ham der som er inde på internettet. Jeg vil fortælle om alle de sjoveste oplevelser, fortsætter YouTube-fænomenet.

Turnéen har premiere i hans fødeby Svendborg den 26. februar og slutter i Roskilde den 26. marts.

Undervejs optræder Rasmus Brohave i København, Herning, Odense , Esbjerg, Aarhus, Vejle, Aalborg og Roskilde.

Indtil videre er der udbudt billetter til fem af de planlagte shows. Dem kan du købe her.

Det er under en måned siden, at Rasmus Brohave knuste flere tusinde danske pigehjerter.

Det var, da han fortalte, at han havde fundet en pige, som han kaldte sin 'kæreste'.

Og selvom han ikke selv har delt nogle billeder af den kønne pige, så flyder de sociale medier over med billeder af kæresten, der hedder Maya.

Maya Alberg Mikkelsen, som Rasmus' udkårne hedder, har da også lagt et billede på Instagram, hvor hun sender en kærlighedserklæring afsted til Rasmus.

- Det her menneske gør mig SÅ glad og ovenud lykkelig. Jeg er pisse stolt af dig hver eneste dag, og under dig alt godt. Du springer ud i de vildeste projekter, og arbejder meget hårdt, men målrettet - og det er vanvittig sejt! Jeg vil altid være ved din side, og støtte dig i alverden. Jeg elsker dig overalt. Tak for dig, du er noget helt særligt, skriver Maya til et billede, hvor Rasmus ligger i sengen.

Artiklen fortsætter efter billederne

SE og HØR sidste år snakkede med Rasmus Brohave, fortalte han, hvad han ledte efter hos en pige.

- Jamen, jeg leder efter en sød pige. En der hviler i sig selv. En der har noget at gå op i, fortalte han ved Guldtuben 2017.

Ved årets udgave af Guldtuben, der løb af stablen i sidste måned, havde Rasmus så fundet den pige, han ledte efter.

Den unge YouTube-stjerne havde nemlig taget Maya med til efterfesten ved Guldtuben.

Artiklen fortsætter efter billedet

Hvor længe Rasmus og Maya har været sammen vides ikke, men tager man et kig på Mayas Instagram-billeder, kan man se, at Rasmus har sendt søde kommentarer hendes vej siden midten af juli i år.

Se interviewet fra sidste års "Guldtuben", hvor Rasmus fortæller, hvad han leder efter hos en pige, i videoen herunder

Sponsoreret indhold