Budkrig: Mascha Vang har solgt sit hus

Mascha Vang og datteren Hollie Nolia er nu klar til at rykke til Kolding.

Mascha Vang og datteren Hollie Nolia er nu klar til at rykke til Kolding.

Foto: Kaspar Wenstrup

Den 20. september fortalte Mascha Vang, 39, at hun havde sat sit hus i Søvang ved Dragør til salg - og nu kan bloggeren banke "Solgt"-skiltet ned foran sit 145 kvadratmeter sorte træhus. 

sin blog afslører hun, at hendes hus er blevet solgt. 

- Jeg kunne vitterligt ha' solgt det på den første dag, det var online, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at der var en køber allerede efter 12 min.! Men det var der, og der var endda flere, så jeg endte med at få mere for det end prisen. Faktisk var der fem stk., der gerne ville lukke aftalen, fortæller Mascha Vang på sin blog

Mascha Vang, der har købt hus i Kolding med sin kæreste, afslørede i sidste uge over for SE og HØR, at der var rift om huset, der blev sat til salg med en pris på 4.395.000 kr. 

- Der er fem-seks købere til huset, så jeg skal ned (til mægleren, red.) og vælge, hvem der skal have lov at købe det, afslørede bloggeren over for SE og HØR i sidste uge. 

Bloggeren købte huset for to et halvt år siden og har boet der med sin datter Hollie Nolia, der fyldte seks år den 5. oktober. Men nu er mor og datter altså klar til at rykke videre. 

- Jeg har været sindssygt glad for huset, men jeg er faktisk klar til at sælge og flytte videre. Der er overtagelse i december (med huset i Kolding, red.), men de er allerede flyttet ud, så jeg tror godt, vi kan få lov at flytte ind tidligere. Jo tidligere jo bedre, for så kan Hollie Nolia nå at starte på sin nye skole, før de andre børn bliver rystet for godt sammen, siger Mascha Vang, der for første gang fortalte om sin kæreste, jagerpiloten Troels, tilbage i april

Vang afslører også, at hendes datter er mere end klar til at rykke til Kolding, hvor hun kommer til at dele adresse med Troels og hans to børn. 

- Vi besøgte skolen tre timer forleden, og hun er jo bare sådan en social pige, der går hen til de andre og siger: ”Hej, skal vi lege, skal vi være venner?”, så jeg tror ikke, det bliver noget problem for hende at skifte skole, fortæller Mascha Vang. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Mascha Vang på den røde løber til Guldtuben 2018 med sin kæreste Troels og hans to børn.

Mascha Vang med kæresten Troels og hans to børn. Foto: Dan Mariegaard

Da SE og HØR mødte Mascha Vang på den røde løber til dette års Guldtuben-prisuddeling, afslørede hun, at interessen for hendes hus havde været overvældende

- Det er fuldstændig sindssygt. EDC har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. De blev væltet. Fuldstændig vanvittigt. Der er aldrig nogen, der har set så meget på et hus før, fortalte Mascha Vang om sit 145 kvadratmeter store hus i Søvang ved Dragør, der var sat til salg for 4.395.000 kr. 

- Der er kæmpestor interesse for det, slog hun fast. 

Bloggeren kunne nærmest ikke selv være hjemme i sit eget hus, da det skulle fremvises så meget. 

- Hele dagen i morgen (søndag, red.) fra morgen til aften er booket op, fortalte bloggeren, der var sikker på, at hun nok skulle komme af med sit hus i en fart. 

Se Mascha Vang fortælle om det hus, hun har solgt, og det hus, hun har købt herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close