Karsten Ree hasteopereret

Karsten Ree.

Karsten Ree.

Foto: Aller Media

Karsten Ree har været en tur under kniven, efter hans nethinde rev sig løs. 

Det skriver Karstens kone, Janni Ree, på sin blog.

Det skete, da Janni i tirsdags var til begravelse.

- Jeg blev ringet op i kirken. Min mand var røget på hospitalet! Nethinden var gået løs på det ene øje, og han skulle haste opereres. Lægerne var bange for, at han ville miste synet. Jeg blev selvfølgelig dybt bekymret, skriver Janni på bloggen

Til Ekstra Bladet fortæller Janni Ree, at Karsten er hjemme i villaen i Vedbæk igen.

- Han skulle ligge helt stille i et par timer, og så blev han opereret. Operationen gik rigtig fint. Karsten var indlagt natten over, men nu er han kommet hjem. Han har dog rigtig mange smerter, er svimmel og meget træt. Så han har det ikke særlig godt. Han går med klap for øjet lige nu og skal gøre det i noget tid, men lægerne er rigtig positive og optimistiske, fortæller Janni Ree til Ekstra Bladet.

Det var dog ikke den eneste ubehagelige nyhed, som Janni Ree fik den dag.

Hendes søster blev nemlig også indlagt på hospitalet i tirsdags.

- Som om det ikke var nok, blev min søster i samme øjeblik også indlagt, på et andet hospital, med en sammenklappet lunge, skriver Janni på bloggen

Janni Ree har det seneste år været forfulgt af ulykke. 

Tidligere i år mistede hun sin far, der i flere år havde kæmpet mod kræften. 

Jannis far havde haft kræft i leveren i fem år, og kort før hans død fortalte hun til SE og HØR, at faren ikke havde langt igen

- Hans organer er så småt stået af, og han er helt gul. Han har fået tappet ti liter væske fra bughulen, og det har også været et pres for ham ikke at kunne komme af med det. Han er på morfin og stesolid og får også noget for tanke-mylderet, for det er jo forfærdeligt at være fanget i sin egen krop uden at kunne tale og give udtryk for, hvordan han har det. Han vil bare gerne dø, men aktiv dødshjælp er jo forbudt, men det er jo forfærdeligt for os at overvære ham ligge der. Det er mega-hårdt, og vi græder hele tiden, og selv Karsten, som er en voksen stærk mand, er også stærkt berørt af situationen, sagde Janni til SE og HØR.

I september mistede hun så hunden Bugatti. 

Kom med til Janni og Karstens bryllup i videoen herunder

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close