Kandis er klar med selvkarakteristik: Kald os bare drengerøve

Siden debuten på Hotel Phønix onsdag 4. januar 1989 har Johnny Hansen, Jørgen Hein Jørgensen, Frank Thøgersen og Jens Erik Jensen tilbagelagt noget i retning af 1,3 mio. km på landevejen. For nylig fejrede de deres 30-års jubilæum med fans på Bromølle Kro ved Slagelse.

Siden debuten på Hotel Phønix onsdag 4. januar 1989 har Johnny Hansen, Jørgen Hein Jørgensen, Frank Thøgersen og Jens Erik Jensen tilbagelagt noget i retning af 1,3 mio. km på landevejen. For nylig fejrede de deres 30-års jubilæum med fans på Bromølle Kro ved Slagelse.

(Foto: Thomas Laursen)

En samling drengerøve kan man snildt slippe af sted med at kalde musikgruppen Kandis uden, at medlemmerne bliver fornærmede.

For det er stadig deres respektive drengedrømme, de udlever, når de i mindst 150 dage om året kører land og rige rundt for at optræde.

Hvor mange timer det giver på de 30 år, de netop har netop har rundet som gruppe, er svimlende.

Trætte er de imidlertid ikke af det.

- Efter flere uger sammen i tourbussen, står vi måske lidt længere fra hinanden i tissepauserne.

Men det er vist også den eneste måde, man kan se, at vi har været sammen længe, siger Frank Thøgersen.

Hjemmefronten er afklarede med, at når musikken spiller, så er der ikke plads til andet.

- De har vidst, hvad de gik ind til. Det er vigtigt.

Havde vi ikke basen i orden, kunne det ikke fungere, mener Jens Erik Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Man skal turde synge om det, der berører en personligt. Ofte er det eviggyldigt. Da Gitte fyldte 40 år skrev jeg sang til hende om alt det, man aldrig får sagt, siger Johnny. (Foto: Niels S. Andersen)

Noget er forandret

Men lidt ændringer er der nu sket fra bandets start til nu, fastslår Johnny Hansen.

- Jeg er da begyndt at tænke lidt mere over alle de mange familiefester, bryllupper og barnedåbe, jeg har misset gennem tiderne.

De hiver nok lidt mere i mig nu, siger han, der personligt kan fejre 35 år som musiker.

Snart skal Johnny være morfar, og i 2012 fik han og Gitte sønnen Nicklas, som lige er begyndt i 0. klasse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

53-årige Johnny Hansen glæder sig til juni, hvor han kan holde sit første barnebarn i favnen. Det er dog ikke så længe siden, han selv havde babyvagten. Nærmere betegnet i 2012, da han og Gitte blev forældre til en søn.

I 2012 blev Johnny far til sit tredje barn, sønnen Niklas. (Foto: Privat)

Nye musikere in spe... Måske, men de skal selv bestemme - nøjagtig som Johnny selv har gjort det.

- Min far begyndte at spille dansktop kort før, jeg blev født, og som 10-årig var jeg med i pladestudiet første gang.

- Så der har altid været musik i mit liv, men jeg er aldrig blevet presset. Det har været lysten, der drev værket. Altid.

Faktisk opfordrede min mor mig direkte til også at få noget andet at falde tilbage på end den usikre musikbranche, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Far og søn har ofte spillet sammen, og Johnny erkender blankt inspirationen fra sin far, Bjørn Hansen, fra bandet Bjørn & Okay. (Foto: Aller Media)

Frirum

Derfor blev Johnny elektriker, hvilket han er lykkelig for i dag.

- Jeg har 31 lejligheder i Hurup, som jeg nyder at gå og renovere.

Jeg kan godt lide at lave noget helt andet, så det er blevet en slags frirum for mig, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Det er sjovt med en dag i København, men jeg har ingen planer om at flytte fra Hurup. En overgang overvejede Gitte og jeg at starte på en frisk et andet sted, men nu er min svigerfamilie i stedet flyttet op til os. (Foto: Thomas Laursen)

Skal Kandis prøve at forklare, hvorfor de stadig er efterspurgte, populære og den gruppe med de mest trofaste fans, så er opskriften enkel.

- Vi synes stadig, det er sjovt. Der er intet påtaget over os.

Det er det med drengedrømmen, der stadig lever i os, siger Frank.

Desuden har de fornyet musikken, så den i dag er en skønsom blanding af pop, tyske slagere og country.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rejsende i livsglæde, står der på Kandis' hjemmeside. Fast står det også, at man altid skal give sig tid til sine fans. (Foto: Dan Mariegaard)

Vigtigst af alt er imidlertid deres publikum. Dem mister de aldrig af syne.

- Når andre musikere går bag scenen efter koncert, så går vi foran. Altid. Ned blandt publikum.

Vi vil ikke skuffe nogen, og så er det sjovt. Også for os, siger Johnny.

Kandis optræder til Dansktop Prisen 2019 i BOXEN i Herning den 23. marts.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close