Jesper Buch: Far til tre

Den spanske solkyst var i mange år basen for Jesper Buch og familien, men nu er det fra herskabsvillaen på modæne Frederiksberg, at serieiværksætteren styrer sine utallige forretninger.

Når han onsdag efter onsdag fyrer kække bemærkninger af til håbefulde idémagere, oser Buch af selvtillid og ”Kick ass”-attitude, hvilket gør det svært at forestille sig, at han engang sad i en kælder i Kolding.

– Der sad vi så nede i den her kælder, sort som kul, og troede, at tingene kom til os. Og det gør de bare ikke, har Jesper Buch tidligere fortalt om begyndelsen på succesen Just Eat, som han solgte i 2011.

– Der er sikkert nogen, der læner sig tilbage og slapper af, når de får så mange penge. Det kan jeg ikke. Det er jeg også alt for ung til, lød det i forbindelse med salget.

Og jyden kan bestemt ikke klandres for at have skruet ned for aktivitetsniveauet, siden han forlod den online madtjeneste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kælderen i Kolding er ikke glemt, selv om Jesper i dag kan kalde dette palæ for sit hjem. – Jeg tror, det er vigtigt, at man har en identitet, og for mit vedkommende kommer den fra Vamdrup og Kolding. Jeg plejer at sige, at jeg er en bonderøv fra Vamdrup og har levet det meste af min ungdom i Vamdrup og Kolding. (Foto: Dan Mariegaard)

Bukser og biler

Når den 43-årige fyr ikke giver gode råd i ”Løvens hule”, så investerer han sine penge i upstart-virksomheder.

De seneste år har bl.a. Gomore, en portal for samkørsel, og tøjfirmaet Shaping New Tomorrow nydt godt af Jespers pengepung og begejstring for iværksættere.

– Jeg investerede ikke i bukser, men jeg investerede i dem, fordi jeg blev forelsket i dem. Fra første møde kunne jeg mærke, at jeg godt kunne arbejde med dem, og at de var sultne ad helvede til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

”Løvens hule” har medvirket til, at Jesper Buch er blevet kendt hjemme hos familien Danmark. Han holder sig ikke tilbage med kritiske spørgsmål til de håbefulde iværksættere. (Foto: DR/Per Arnesen)

– Jeg har hjulpet dem rigtig meget for at få et brand op at køre. Der er næsten ikke gået en dag, hvor vi ikke har talt sammen, har Jesper Buch udtalt til Børsen om Shaping New Tomorrow, som han desuden – uden at tøve – udnævner som sin bedste investering i DR-programmet.

Selv om den stilsikre mand navigerer rundt i forretninger, så er der også tid til at dedikere sig til familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Løverne bliver udsat for lidt af hvert, når de skal finde ud af, om de vil smide penge efter projekterne. (Foto: DR/Per Arnesen)

Far til tre

Datteren Fie, hvis mor, Sarah, han engang scorede på hedengangne Crazy Daisy i Kolding, er teenager nu, og det kan give udfordringer.

– Jeg har en datter på 13 år i Kolding, som jeg elsker lige så højt som mine andre børn.

Hun er begyndt at få sit eget liv, så det er ikke så meget, jeg ser til hende. Men hendes mor og jeg gik fra hinanden, da hun var to år, og jeg boede i London, så hele hendes opvækst er jeg fløjet hjem hver tredje uge fra torsdag til tirsdag for at se hende, og det er jo ikke nok.

– Selv om det sateme var rigtig hårdt for mig at bruge halvanden dag bare på at rejse frem og tilbage, men det gjorde jeg jo gerne, fordi hun er mit barn. Det var bare ikke nok, og der får jeg lidt straffen nu.

Hun er teenager og sur på mig engang imellem, fordi hun ikke synes, jeg har været der så meget, som jeg burde have været, udtalte han sidste år til ALT for Damerne.

På det tidspunkt dannede han ikke længere par med moren til hans to andre børn, men da kollegaen Jesper Stadil blev gift i efteråret, dukkede Jesper og Renata op sammen.

Billederne på deres Instagram tyder desuden på, at idyllen på Frederiksberg igen er intakt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Renata Mollerup er mor til Jesper Buchs to yngste børn, Olivia og Oscar. Her ses det flotte par til Christian Stadils bryllup i 2018. (Foto: Dan Mariegaard)

Årsagen til deres brud beskrev han således til magasinet:

– Jeg ved ikke, hvad der er sket ... jeg tror bare, vi er fløjet væk fra hinanden. Vi er ikke særlig gode til at kommunikere med hinanden. Jeg laver jo ikke andet end at forhandle i min hverdag, og det kan jeg ikke bare slukke for.

Jeg er god til at forsvare mig selv og min sag. Der er ikke ret mange, der kan tage mig i en verbal kamp. Og det er bare frustrerende for andre.

Jeg vil gerne vinde hver gang, jeg kan ikke gøre for det ... jeg går ind i diskussionen for at vinde den. Og der har vi jo nok lidt balladen.