Se billederne: Milliardær Christian Stadil er blevet gift

Christian Stadil og Alice Brunsø bliver gift i Messiaskirken i Charlottenlund den 18.08.2018

Christian Stadil og Alice Brunsø bliver gift i Messiaskirken i Charlottenlund den 18.08.2018

Foto: Dan Mariegaard

Den 18. august 2018 er en populær bryllupsdato - og det er også på denne dag, at Hummel-milliardæren Christian Stadil, 46, og den 14 år yngre Alice Brunsø, 32, har valgt at blive gift på. 

GALLERI: Se billederne fra Christian Stadil og Alice Brunsøs store dag nederst på siden. 

Parret blev forlovet i 2013 og kan altså nu kalde sig mand og kone. 

Christian Stadil og Alice Brunsø har sammen tre børn mellem fem og to år: Winston, Hamilton og Harper. Børnene agerede selvfølgelig brudesvende og -pige til deres forældres bryllup.  

Vielsen fandt sted i Messiaskirken i Charlottenlund, og ifølge B.T. kommer parret til at holde bryllupsfest for 200 inviterede gæster hjemme i deres have i Holte

På gæstelisten finder man prominente navne som arkitekt Bjarke Ingels, minister Tommy Ahlers, som også har været med i "Løvens Hule" sammen med Stadil, tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, skuespiller Iben Hjejle, Bubber og TV-vært Felix Smith. 

I kirken spillede Sort Sol, hvor de optrådte med "Let Your Fingers Do The Walking". 

Rock-stilen fortsatte, da brudeparret efter vielsen kom ud af kirken. Her bar bruden en læderjakke, der var broderet med blomster, der matchede blomsterne på gommens jakkesæt. 

Se parret komme ud af kirken i videoen - artiklen fortsætter under klippet: 

Bruden bar en kjole designet af "Say Yes to the Dress"-frontmanden Jesper Høvring - og designeren var også selv tilstede på den store dag for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. 

- Jeg har aldrig drømt om at blive gift og haft de store forkromede tanker om det, før Christian spurgte mig. Men da jeg så kom ind til Jesper Høvring, og jeg fik prøvet nogle brudekjoler, så kunne jeg nok holde 50 forskellige bryllupper, har Alice Brunsø udtalt til B.T.  

Artiklen fortsætter under billedet

Alice Brunsø og Christian Stadil Ilse Jacobsen modeshow på Hornbæk Strand i juni 2018. Foto: Mikael Rieck

Et par måneder inden brylluppet afslørede parret, at de endnu ikke havde fået alle detaljer på plads inden den store dag

– Vi skal giftes om to måneder. Vi ved faktisk endnu ikke helt, hvor det skal være. Det lyder mærkeligt, når der er så kort tid til, men vi havde tænkt os at gøre det et lidt større sted lidt væk herfra. Men så fandt vi simpelthen ud af, at med tre små børn og praktikken er vi nødt til at gøre det lidt tættere på hjemme, fortalte Stadil til SE og HØR til premieren på ”Charmøren” ved Grand Teatret i København tilbage i maj.

Stadil og kæresten, som han blevet forlovet med tilbage i 2013, overvejede, om et stort telt hjemme i haven var løsningen.

– Enten holder vi det hjemme i Nordsjælland eller et sted tæt på. Det må ikke være for upraktisk, sagde han dengang.

Se billederne fra Christian Stadil og Alice Brunsøs bryllup herunder: 

Christian Stadil og Alice Brunsø bliver gift

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close