Nyheder22. januar 2019

Investerer arv i beton: Zobels luksus

Henriette Zobels 26-årige søn Alexander har købt lejlighed i Københavns Nordhavn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alexander_henriette_og_nicolai_zobel_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Da godsejer og hofjægermester Peter Zobel i 2017 steg til himmels, blev hans børn pludselig særdeles velhavende.

Peter og Henriette Zobels 26-årige søn Alexander har netop investeret en del af sin millionarv i en lejlighed i The Silo i Københavns Nordhavn.

11,3 mio. kr. har han betalt for boligen på 113 kvadratmeter.

Mange penge? Ja, men lejligheden med det rå betonlook, lofthøjde på næsten fire meter og de store vinduespartier ligger på 8. sal og har en formidabel udsigt over Øresund og København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/the_silo_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Boligerne i den mondæne bebyggelse The Silo har alt, hvad man kan ønske sig af luksus – og det kan ses på priserne. Der er p.t. en lejlighed til 23,5 mio. kr. til salg. (Foto: Dan Mariegaard)

På 17. etage ligger der en restaurant, og der er selvfølgelig en præsentabel lobby, fitnesscenter, parkeringskælder og elevator i ejendommen.

SE og HØR kunne forleden afsløre, at Alexanders lillebror, Nicolai Zobel, har betalt 11 mio. kr. for en nybygget penthouse på Østerbro.

Nu mangler de to brødre bare at sælge deres hjem i det indre København.

Nicolai Zobels lejlighed har været til salg i et halvt år. Den er foreløbig blevet sat en million kr. ned i pris og koster nu 7.495.000 kr.

Alexander Zobel har endnu ikke sat sin bolig på Kultorvet til salg.

Sponsoreret indhold