Nyheder15. september 2017

Gavmilde Peter Zobel: Sikrede børnene med millionboliger

Hofjægermesteren Peter Zobel, som døde forleden, efterlader sig et stort gods og flere erhvervsejendomme
https://imgix.seoghoer.dk/peter-zobel-begravelse.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Peter Zobels børn – Caroline, Rigmor, Sarah, Alexander og Nicolai – er for længst sikret.

For hofjægermesteren, der forleden døde 81 år gammel, har til glæde for sine børn drysset gavmildt ud af sin formue gennem de seneste år.

I 2013 betalte han 5,1 millioner kr. for et 180 kvadratmeter stort rækkehus på den hundedyre Taarbæk Strandvej nord for København.

Få måneder senere solgte han boligen til datteren Caroline til familieprisen 2.380.000 kr.

51-årige Caroline Agerled Zobel bor stadig på adressen og har ingen lån tinglyst i sin bolig.

I 2014 købte Peter Zobel en lejlighed på Kultorvet midt i København. Pris: 4,6 millioner kr.

Samme år overtog sønnen Alexander boligen – igen til en attraktiv familiepris: 3.102.500 kr. Alexander har i dag en særdeles lav boligudgift, idet lejligheden er støvsuget for lån.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/peter-zobel_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup)
Et stolt forældrepar: Peter og Henriette Zobel med deres sønner Nicolai og Alexander. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Peter Zobel har været en gavmild far

Også sønnen Nicolai har nydt godt af sin fars gavmildhed. Han købte i 2015 en lejlighed i det indre København af sin far. Pris: 3.825.000 kr. Peter Zobel havde få måneder forinden købt boligen til markedsprisen på 6,9 millioner kr. I dag er der ingen kreditforeningslån i den 164 kvadratmeter store lejlighed. Både Nicolai Zobel og Peter Zobels ekskone Henriette bor på adressen.

Hvor meget Sarah og Rigmor har modtaget fra deres far, er mindre gennemskueligt, idet de selv og deres ægtefæller begge har en særdeles fornuftig økonomi.

Men mon ikke de ligesom deres storesøster og halvbrødre har modtaget millioner af deres far?

I Sarah Zobels tilfælde er pengene ikke investeret i bolig, for den 43-årige skribent og psykolog ejer intet af den Klampenborg-villa, som kæresten Burhan G købte for et par år siden.

Læs mere om Peter Zobel i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold