Nyheder24. august 2017

Kim Wall fundet nøgen: Hvor er hendes tøj?

Efterforskerne beder nu offentligheden om hjælp i sagen om den døde freelancejournalist, der omkom under en reportagetur med den nu sigtede opfinder Raket-Madsen. Kim Wall blev fundet nøgen, og derfor beder efterforskerne nu offentligheden om hjælp til at finde hendes tøj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/raket_madsen_front.jpg
 (Foto: Scanpix)

Efterforskerne er i disse dage i gang med et intenst efterforskningsarbejde for at finde frem til, hvorfor 30-årige Kim Wall døde.

Mandag blev torsoen af den 30-årige svenske freelancejournalist fundet i vandet ved Amager – samme dag som opfinder og ubådsentusiast Peter Madsen indrømmede, at Kim Wall døde ”i en ulykke” om bord på hans ubåd under en reportagetur.

Da Københavns Politi efterfølgende ransagede Peter Madsens ubåd, fandt de intet af Kim Walls tøj. Og da man efterfølgende fandt liget af den 30-årige kvinde ved kysten ved Vestamager mandag, var hun heller ikke iført tøj.

Derfor beder politiet og efterforskerne nu offentligheden om hjælp.

Det fortæller efterforskningslederen til TV 2:

- Vi efterlyser en skrigorange bluse, en sort-hvid blomstret nederdel og et par hvide sko, siger efterforskningsleder ved Københavns Politi Jens Møller Jensen til TV 2.

Det forsvundne tøj kan indeholde vigtige spor, der klar klarlægge, hvad der førte til Kim Walls død.

Den makabre og rystende sag tog sin begyndelse for præcis 14 dage siden, da 30-årige Kim Wall gik om bord på Peter Madsens hjemmebyggede ubåd Nautilus. Meningen var, at den unge freelancejournalist skulle skrive en artikel om Raket-Madsens 17 meter lange ubåd.

Men noget gik galt, og natten til fredag valgte Kim Walls kæreste at slå alarm, da han ikke kunne få fat i hende.

Først fredag formiddag klokken 10.34 blev Nautilus fundet. Forsvarets Operationscenter kunne oplyse, at en af Forsvarets udkigsposter på land havde set ubåden sejle ved Køge Bugt.

Der blev sendt en helikopter til stedet, som kom i kontakt med Raket-Madsen over radioen. Her forklarede opfindere, at der havde været tekniske problemer om bord på ubåden.

Kort efter sank den på dramatisk vis.

Raket-Madsen blev reddet i land, og her udtalte han kort efter, at det var problemer med ubådens ballasttank, der fik ubåden til at synke.

- Jeg var på en prøvetur, hvor jeg legede med nogle ting på ubåden. Så kom der en fejl på en ballasttank. Det var ikke særligt alvorligt, før jeg begyndte at reparere på det, og så blev det meget alvorligt.

- Så tog det cirka 30 sekunder for "Nautilus" at synke, sagde han til TV2, inden at han fastslog, at ”der kun havde været ham om bord”.

Til politiet forklarede Raket-Madsen i første omgang, at han havde sat den 30-årige Kim Wall af ved restaurant Halvandet på Refshaleøen torsdag aften omkring klokken 22.30.

Efterfølgende har Raket-Madsen dog ændret forklaring og indrømmet, at Kim Wall døde ”i en ulykke” om bord på ubåden, og at han efterfølgende valgte at begrave hende til søs.

Efterforskningen har desuden vist, at ubåden blev sunket ”ved en bevidst handling”, lige som det er kommet frem, at gerningsmanden bevidst parterede liget af Kim Wall – formentlig i et forsøg på at få det til at synke til bunds.

Du kan få hele overblikket over sagen her: Læs blandt andet om motiv, beviser og forløbet.

Herunder kan du se billeder fra sagen:

Raket-Madsen og Kim Wall (billeder fra sagen)

Sponsoreret indhold