Evers om kærestens datter: Hun er en kæmpe bonus

Da Thomas Evers Poulsen mødte kæresten Sæthór Kristjánsson, fik han samtidig en bonusdatter, der i dag er fem år. – Jeg elsker alt ved det, jubler danseren, men steddatteren vil parret ikke vise frem.

Da Thomas Evers Poulsen mødte kæresten Sæthór Kristjánsson, fik han samtidig en bonusdatter, der i dag er fem år. – Jeg elsker alt ved det, jubler danseren, men steddatteren vil parret ikke vise frem.

(Foto: Dan Mariegaard)

Hver anden uge er der fyldt med barnelatter og faste spisetider i lejligheden i Vanløse, hvor 40-årige Thomas Evers Poulsen bor med sin kæreste Sæthór Kristjánsson.

Da han for tre år siden forelskede sig, var 25-årige Sæthórs nu femårige datter nemlig en del af pakken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De uger Sæthórs datter er hos parret, er der faste spisetider og rutiner. Parret er ofte på farten, som her til premieren på Rottefælden i Svendborg. (Foto: Claus Poulsen)

– Jeg elsker det, det er en kæmpe bonus at få sammen med min kæreste. Hun er hos os i syv dage, og hos sin mor i syv dage. Så vores uger er vidt forskellige.

– Alting er struktureret helt vildt, når hun er hos os. Så spiser vi aftensmad på de rigtige tidspunkter, mens vi kommer sent hjem den anden uge, forklarer Thomas Evers Poulsen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thomas Evers Poulsen.

Thomas Evers Poulsen har nogle gange svært ved at lade være med at forkæle sin bonusdatter. – Jeg bruger flere penge på hende, end jeg gør på mig selv, for jeg kan simpelthen ikke lade være. (Foto: Dan Mariegaard)

Parret har boet sammen i halvandet år, og selv om det er Sæthór, der har hovedansvaret for datteren, tager Thomas også del i pligterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Børn har en stor plads i Thomas Evers Poulsens hjerte. Ud over bonusdatteren bruger han også meget tid med sin niece Maddie og hendes søskende Noah og Ellie. (Foto: Mikael Rieck)

– Når jeg skal aflevere hende, skal det helst planlægges. Vi finder tøjet frem om aftenen, så vi ikke har nogen diskussion om det om morgenen, fortæller Thomas, der også gerne henter hende, når det passer ind mellem hans foredrag og dansetræningen.

– Jeg kan godt lide at komme over i børnehaven og hente hende tidligt, så det gør jeg, når jeg har mulighed for det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lige nu knokler Thomas Evers for at nå til tops i ”Vild med dans” i selskab med 44-årige Signe Lindkvist. (Foto: Thomas Laursen)

Børnedrøm lagt på hylden

Danseren har altid haft en drøm om at få sine egne børn, men det har aldrig passet ind. Med bonusdatterens ankomst er den plan også lagt på hylden lige foreløbig.

– Den idé er parkeret lige nu. Men hvis jeg skulle have et barn, skulle det være med en kvinde, så barnet havde en mor. Men med det liv, jeg lever, passer det mig perfekt, at Sæthór har hende, og jeg er så heldig at spille så stor en rolle for et andet menneske, siger den sympatiske bonusfar.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close