Nyheder25. januar 2018

Thomas Evers Poulsen: Vil kun have børn med en kvinde

- Jeg vil på ingen måde undvære min mor, så hvis det skal være, skal det være med en kvinde, slår "Vild med dans”-stjernen Thomas Evers fast overfor SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas-evers-poulsen2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Sidste forår slog Thomas Evers Poulsen og kæresten Sæthór pjalterne sammen i en lejlighed i Vanløse.

Men indtil videre er der ikke planer om hverken bryllup eller børn.

– Det er meget moderne at blive gift lige i øjeblikket, men det er ikke noget, der er planlagt, røber Thomas Evers Poulsen, der fylder 40 år den 17. januar.

En lille arving har parret heller ikke på tegnebrættet sammen.

– Jeg har sagt, at hvis jeg skal have børn, skal det være med en kvinde. Al respekt for, hvad andre gør, og hvad de synes er godt, men jeg ved, hvordan jeg selv har haft det, og jeg vil på ingen måde undvære min mor, så hvis det skal være, skal det være med en kvinde, slår "Vild med dans"-stjernen fast.

Thomas er født på Falster, men som tiårig flyttede han med mor, far og søster til København, da begge forældre fik job i hovedstaden.

Her færdiggjorde han folkeskolen, inden han som 17-årig flyttede til Aarhus for at fokusere på dansen.

I smilets by tog han samtidig en uddannelse som engroshandelsassistent. Men i 2006 – året efter at ”Vild med dans” havde gjort ham landskendt – var det dog dansen, der fik hans fulde opmærksomhed, og det er den, han har levet af siden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas-evers-poulsen11.jpg
 Foto: All Over
Thomas Evers Poulsen sammen med kæresten Sæthór Kristjánsson (Foto: All Over)

Dans og glade dage

Uden for ”Vild med dans”-gulvet har Thomas travlt med at holde foredragene ”Jeg kan få kvinder til alt” og ”Jeg har valgt at være positiv”.

Og det er en tilgang til livet, som danseren selv mestrer.

– Jeg har altid været glad, men jeg begyndte at fokusere aktivt på det i 2009. Der gik vi konkurs med en restaurant, og alt var lort. Og så tænkte jeg til sidst, at det fik jeg ikke noget ud af, jeg skulle bare se fremad og ikke tænke på de ting, der var sket, siger optimisten og fortsætter:

- Alle har dårlige dage, men gode dage er bare bedre og ved at ændre små ting kan man træne sig selv til, at det bliver en god dag, forklarer han.

En dag, der helt sikkert bliver god, er, når Thomas Evers inviterer venner og familie til 40-års fødselsdag med dans og lækker mad.

– Det skal være festligt og med masser af dans. Vi laver selv maden, og det skal bare være sjovt og uhøjtideligt.

Læs meget mere om fødselaren Thomas Evers Poulsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold