Er det dig? Silas Holst søger Danmarks nye musicalstjerne
Er du en pige mellem 15 og 25 år, og har du altid gået med en musicaldrøm i maven? Ja, så er det måske nu, at du skal slå til.
For Silas Holst søger lige nu, i samarbejde med Tivoli, en ”skøn, skarp og talentfuld pige”, der skal spille hovedrollen som Tracy i musicalen Hairspray.
Silas Holst vil lukke verden ude
På Hairspray Tivolis Facebook-side har musicalfolkene derfor lagt en video op, hvor en af hovedpersonerne i den populære musical – Silas Holst – fortæller lidt mere om, hvem de leder efter.
Det er ikke et krav, at man er professionel, men musicalholdet lægger blandt andet vægt på, om man elsker at synge, danse og optræde – og at man er positiv, glad og fyldt med energi.
Hvis det er noget for dig, kan du læse endnu mere og tilmelde dig audition på tivoli.dk/hairspray.
Maria Lucia i ny kæmpe musical
”Venner” musical måske på vej
Musicalen får premiere i Københavns Gamle Have 10. marts 2016 – og på rollelisten ses indtil videre Silas Holst, Lene Nystrøm, Martin Brygmann, Caroline Henderson, Julie Zangenberg, Jesper Lohmann og Johannes Nymark.