Nyheder 6. oktober 2018

De spiller til mindekoncert for Kim Larsen

Så er alle kunstnerne på plads til mindekoncerten for Kim Larsen søndag aften på Rådhuspladsen
(Foto: Kaspar Wenstrup)
    Afdøde Kim Larsen blev mindet ved store folkelige optog fredag.  
  Både i Kim Larsens hjemby Odense , i Aarhus og i København blev den store sanger mindet.   I København var der så mange, der ville deltage - op mod 30.000 formoder politiet - at Københavns Politi opfordrede til, at ikke alle deltagere søgte mod optogets slutpunkt, Nytorv i indre København, fordi der simpelthen ikke var plads til de mange, der ville mindes Kim Larsen.  
  Søndag bliver han igen mindet i København.   Det sker på Rådhuspladsen, hvor Danmarks Radio arrangerer stor mindekoncert.   Og op til weekenden faldt de sidste navne på plads, så listen af kunstnere nu ser således ud:  
  The Minds of 99, Love Shop, Michael Falch, Caroline Henderson, Kwamie Liv, Kira Skov, Mette Lindberg, Mattias Kolstrup, Carl Emil Petersen, Rasmus Walter, Oh Land, Dorthe Gerlach, Magtens Korridorer, Rasmus Nøhr og DR Pigekoret.   Alle vil de fortolke sange fra Kim Larsen og Gasolin.  
Foto: Thomas Laursen

Sådan så det ud på Christianshavn forud for mindeoptoget for Kim Larsen i København fredag, hvor op mod 30.000 deltog. (Foto: Thomas Laursen)

  Men har du for langt til hovedstaden vil du også kunne følge koncerten ved storskærmsarrangementer.   I Odense, Aalborg og Aarhus kan du nyde koncerten sammen med andre på storskærm, mens du sender en sidste hilsen til 'Lune Larsen'.  
  Er du mere til at hygge dig derhjemme, sendes koncerten direkte på DR1, P4 og DR TV.   Det er klokken 19.30, showet begynder.   Det er radio- og TV-værten, Mads Steffensen, der binder det hele sammen.  
  Det var først planen, at koncerten skulle være afviklet i DR-Byen, men da der var så stor forhåndsinteresse for at hylde Kim Larsen, blev koncerten i stedet rykket til Rådhuspladsen i København.   Kim Larsens enke Liselotte Kløvborg var i går ude at takke danskerne for deres hyldest af Kim Larsen  

Det skete på Kim Larsens hjemmeside, hvor Liselotte har delt et takkebrev til Larsens mange fans.

Her skriver Liselotte på vegne af hele familien:

- Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Jørgen Hjort)

Kim Larsen med Liselotte, som han blev gift med i 2001. Foto: Aller Media

- Intet kan hjælpe med at hele den altoverskyggende store sorg der har ramt os, men alle de smukke ord og hilsner, alle de smukke blomster, arrangementerne til ære for Kim rundt i landet og ikke mindst den dybe respekt og den smukke stilhed, der er blevet udvist os foran Kims og mit og drengenes hjem, har varmet os alle og har været meget, meget smukt at opleve, skriver Liselotte med hentydning til de tusindvis af blomster, der sirligt er blevet placeret flere steder rundt om i landet, særligt i København og Odense, hvor Kim Larsen boede gennem sit liv, skriver Liselotte Kløvborg.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
 

Sponsoreret indhold