Nyheder5. oktober 2016

Claus fra 'Landmand søger kærlighed': Sådan går det i dag

Claus fandt ikke kærligheden på skærmen, men...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claus-art.jpg
 Foto: All Over Press)

- Der er ikke noget, der hedder impotens, der findes kun grimme kællinger.

Med lige lovlig kække bemærkninger som denne har den 44-årige landmand, Claus, fra Skive i denne sæson holdt sit indtog på TV-skærmene i TV 2's seersucces, 'Landmand søger kærlighed'.

Han har tvillingedøtrene Mette og Stine på 11 år, men efter en skilsmisse fra pigernes mor for tre år siden mangler han kvindeligt selskab på gården, hvor han har 80 malkekøer.

Han har prøvet netdating, men det førte ikke ikke til nogle aftaler, og han betegner også sig selv som 'kræsen'.

Han indledte programserien med at tage på date med fire kvinder.

Og allerede i første program kyssede han en af kvinderne.

Han tog kvinderne med på klatretur i et 16 meter højt klatretårn og lovede et kys til den eller de af kvinderne, der nåede helt til tops.

Og det gjorde Pia, og så måtte Claus jo til det, selv om han forinden havde lovet sine døtre, at han ikke ville kysse på TV.

Pia holdt dog ikke længe, og Claus kørte videre med de tre andre kvinder, Line, Gitte og Marianne.

Senere sprang Line fra af egen vilje.

- Jeg synes, at Claus er rigtig sød. Han er et rart menneske. Han er meget, meget ordentlig, men der var ikke den kemi, som der nu skal være, når man har lyst til at finde en kæreste. Og så var det jo en konkurrence, så jeg vidste jo, at de to andre piger gerne ville, sagde Line.

Claus endte med at vælge Marianne, som han inviterede på romantisk weekend på Rømø.

Men det blev alligevel ikke de to, da det kom til stykket.

Under en dejlig middag var de begge enige om, at de kun havde venskabelige følelser for hinanden.

Men selv om Claus ikke fandt kærligheden på TV, er der alligevel kommet en ny kvinde i hans liv, siger han til TV 2, der har besøgt ham efter afslutningen af optagelserne.

- Ja, jeg har fået en kæreste. Hun er betydeligt yngre end mig, siger Claus med et stort smil.

Hans nye kæreste vil ikke i medierne, så han vil ikke afsløre for meget om hende.

Han oplever stadig stor interesse fra andre kvinder, fordi han har været i TV.

- Når de kontakter mig, skriver jeg tilbage til dem, at jeg ser en, og så er den ikke længere. Min nye kæreste er en meget attraktiv kvinde, som nok også får mange tilbud, så hun er cool nok med, at fremmede kvinder fortsætter med at kontakte mig, siger Claus til TV 2.

Se stort galleri med Claus på sin gård, på motorcyklen og sammen med køerne:

Claus fra 'Landmand søger kærlighed' 05102016

Sponsoreret indhold