Cecilie Lassens mand skal være med i "Toppen af poppen"

Silas Bjerregaard og Cecilie Lassen har sønnen Alvin på et halvt år sammen.

Silas Bjerregaard og Cecilie Lassen har sønnen Alvin på et halvt år sammen.

(Foto: Mikael Rieck)

Søren Sko, Pernille Rosendahl og Lis Sørensen er allerede blevet offentliggjort som deltagere i 8. sæson af TV 2's af "Toppen af poppen". 

Nu afslører TV 2 så, at Silas Bjerregaard, der tidligere har været forsanger i bandet Turboweekend og er gift med "Danmark har talent"-dommeren Cecilie Lassen, også deltager i seerhittet, der får premiere til efteråret. 

Artiklen fortsætter under billedet.

TILLYKKE MIN ELSKEDE

Et opslag delt af ⠀⠀⠀⠀CECILIE LASSEN (@cecilielassen) den

Silas Bjerregaard med sønnen Alvin. 

36-årige Silas Bjerregaard har i 12 år været forsanger i Turboweekend, men i februar meddelte bandet, at de går hver til sit, når deres forårsturné og sommerens koncerter er overståede. 

Og sangeren ser sin deltagelse i programmet som en oplagt mulighed for at prøve noget nyt. 

- Jeg tænkte, at det måtte være et tegn ovenfra - og når én dør lukker, åbner en anden, fortæller Bjerregaard til TV 2

Turboweekend-sangeren ser frem til at bruge noget tid sammen med de andre kunstnere. 

- Jeg tror, det bliver skidesjovt og rigtig hyggeligt. Jeg forestiller mig lidt en højskolestemning, hvor man lærer hinanden at kende, siger Silas Bjerregaard til TV 2

Når det kommer til at skulle fortolke andre kunstneres sange, så har Bjerregaard en klar strategi. 

- Jeg har forberedet mig ved først og fremmest at lytte de andre kunstneres bagkataloger igennem, for at finde de numre som rørte mig mest, og som jeg bedst kunne identificere mig med. Og så er jeg gået i tænkeboks for at se, hvordan jeg bedst kunne fortolke de andres numre, fortæller sangeren til BILLED-BLADET

- Jeg har også sparret meget med min dejlige kone, som har et rigtig godt musikalsk øre, tilføjer den kommende "Toppen af poppen"-deltager.  

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close