Pernille Rosendahl med i "Toppen af Poppen"

(Foto: Mikael Rieck)

Pernille Rosendahl skal være med i den nye sæson af "Toppen af Poppen". 

Det skriver TV2

- Jeg synes, det kunne være sjovt. Jeg hylder idéen om, at man kan få lov til at spille originalt materiale på landsdækkende tv, siger den 46-årige sangerinde til TV2

Indtil videre er det ikke blevet afsløret, hvem resten af deltagerne i årets udgave af "Toppen af Poppen", men Pernille Rosendahl løfter lidt af sløret for, at vi kommer til at se et kvindeligt dansk musikikon i årets program. 

- For mig er hun et ikon. Jeg har været kæmpe fan af hende, siden jeg var en lille pige. Jeg kunne ikke modstå tilbuddet om at møde hende, og slet ikke under de her omstændigheder, hvor man udveksler det musikalske, fortæller Pernille Rosendahl til TV2

Pernille Rosendahl er flere gange blevet spurgt, om hun ville være med i "Toppen af Poppen", men hun har hver gang takket nej. 

- Jeg havde nogle år, hvor jeg var på tv og på hitlisterne. For seks-syv år siden tog jeg et meget aktivt valg om at trække mig tilbage og fordybe mig i min solokarriere, fortæller Pernille Rosendahl til TV2

Hun har blandt andet været dommer i "X Factor" i tre sæsoner af det populære sangprogram. 

Når de andre deltagere i "Toppen af Poppen" skal vælge blandt Pernille Rosendahls sange, så får de masser at vælge imellem.

Pernille Rosendahl har igennem sin karriere udgivet hele syv albums. To under eget navn, to som en del af bandet Swan Lee, og tre albums som en del af bandet The Storm. 

Frem til 2013 dannede hun par med Mew-frontmanden Johan Wohlert

– Det er selvfølgelig helt vildt trist at blive alene, men det er også en kæmpe gave, som åbner muligheden for nye skift, sagde hun til ALT for damerne i den anledning.

"Toppen af Poppen" får premiere på TV2 til efteråret. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close