Burhan G: Millionerne ruller ind

Efter bruddet med Sarah Zobel har Burhan G forladt Taarbæk med en stor pose penge i baglommen.

Efter bruddet med Sarah Zobel har Burhan G forladt Taarbæk med en stor pose penge i baglommen.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

En masse erfaringer og en stor sum penge rigere – sådan kommer Burhan G ud af forholdet med 44-årige Sarah Zobel.

Den 35-årige popstjerne scorer nemlig små to millioner kroner på salget af Taarbæk-villaen, som i næsten tre år dannede rammen om det familieliv, der viste sig at være så fyldt med problemer, at Sarah Zobel og Burhan G i januar meddelte, at de efter seks års samliv var gået fra hinanden.

Det kunne Burhan G afsløre i en opdatering på Instagram den 11. januar i år.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget ...

Burhan G betalte 8,5 millioner kroner for ejendommen på 165 kvadratmeter i februar 2015.

Ifølge tinglysningen har han her i april solgt den for 10,4 millioner kroner. Samtidig var Burhan G eneejer af villaen, så han indkasserer hele fortjenesten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sarah Zobel får ikke glæde af boliggevinsten – hun var nemlig ikke medejer af parrets hjem. (Foto: Dan Mariegaard)

Sarah Zobel har for længst lagt Taarbæk bag sig. Hun har betalt 8,8 millioner kroner for et byhus i København.

Sarahs nye hjem er på 135 kvadratmeter, så der er god plads til børnene Vincent og Roberta, som hun har sammen med eksmanden Alexander Kølpin, samt til toårige Dallas, som hun har sammen med Burhan G, og som kom til verden i december 2015.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close