Nyheder17. marts 2021

Blev gravid trods p-piller: Men chokket blev endnu større...

En kvinde blev noget overrasket, da hun opdagede, at hun var gravid. Hun havde nemlig taget sine p-piller, som hun skulle. Men overraskelsen skulle vise sig at blive tre gange så stor...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-03-16_kl._08.47.34.png
 (Foto: singlemumoftriplets/Instagram)

Det kom som noget af en overraskelse for britiske Amy, da hun opdagede, at hun var gravid.

For Amy havde – med egne ord – husket at tage sine p-piller.

Hver dag vel at mærke!

Chokket blev dog kun større, da Amy opdagede, at hun ventede ikke bare én, ikke bare to – men hele tre babyer!

28-årige Amy Maxey fra Northamptonshire fortæller ifølge Daily Mail, at hun besluttede sig for at tage en graviditetstest, efter hun var begyndt at føle sig både træt og syg.

Hun sov 12-14 timer i døgnet, og hun vidste, at trætheden måtte skyldes et eller andet.

Den unge kvinde kunne dog ikke forestille sig, at hun var gravid – for hun havde med egnet ord taget pillen ”troligt” hver dag.

Men testen var positiv. Særdeles positiv!

Og en efterfølgende privatscanning viste, at hun ventede trillinger.

Og dén nyhed gjorde selvsagt den kommende mor (til tre) særdeles chokeret og overrasket:

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Jeg var næsten sådan ”Hvad fanden, det er jo sindssygt”, siger den kommende mor til Daily Mail.

- Jeg var selvsagt meget bekymret og chokeret på samme tid. Det er den bedste måde at beskrive det på.

Amy er nu ved at forberede sig på at blive alenemor til tre.

Babyernes far bliver ikke en del af deres opvækst og liv, fortæller hun.

I stedet vil Amy, der bor hos sin søster, opfostre børnene alene.

Hun vil dog få hjælp af sin stedmor, der vil passe de små poder, når Amy engang skal tilbage på arbejde.

To af trillingerne er identiske, mens den sidste ikke er identisk.

Lige nu er Amy 26 uger henne, så der er ikke lang tid til, hun bliver mor på fuldtid.

- De næste to uger er lidt kritiske, for fra uge 28 kan de faktisk komme, når de vil. Så lige nu passer jeg på mig selv og sørger for at få så meget hvile som mulig.

Du kan følge Amys graviditet på hendes instagram-profil her.

Sponsoreret indhold