Krimi17. december 2020

- Min mand og hans venner har givet mig et øgenavn - men vil ikke fortælle mig hvorfor

En kvinde har opdaget, at hendes mand og hans venner kalder hende et øgenavn – men manden vil ikke fortælle, hvorfor – eller hvad navnet betyder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvinde_0.jpg
 (Foto: MEGA)

En kvinde er blevet lige dele chokeret og ked af det, efter hun har fundet ud af, at hendes mand og hans venner har givet hende et hemmeligt øgenavn.

Det er på det sociale medie Reddit, at kvinden fortæller sin historie.

Her indleder hun med at fortælle, at det var et rent tilfælde, at hun opdagede, at hun havde fået et hemmeligt øgenavn.

Hendes egen mobil var løbet tør for strøm, og hun lånte derfor sin mands telefon til at skrive en besked. Undervejs poppede en besked op i en af hans gruppebeskeder:

- Vil du og ST stadig lave jeres Halloween-planer?

Kvinden blev noget overrasket over initialerne ”ST”, for det har intet med hendes navn at gøre. Men da hun ledte videre i gruppebeskederne, kunne hun hurtigt konstatere, at øgenavnet ”ST” refererede til hende.

- Jeg blev forvirret. Jeg viste det til ham og spurgte, hvad det stod for.

- Han så pludselig meget forvirret ud. Han skyndte sig at tage mobilen og sagde ”øh, det er ikke noget, bare et kaldenavn”.

Kvinden fortæller, at manden nægtede at fortælle, hvad ordene ”ST” betød. Han blev blot ved med at sige, at hun ikke burde bekymre sig.

- Men er der en grund til, at jeg bekymrede mig. Jeg ville ikke bekymre mig, hvis han bare forklarede, hvad navnet betød, fortæller kvinden.

Hun har gentagne gange spurgt ind til det mystiske øgenavn. Til sidst sagde manden, ”okay, det betyder Super Terrific”.

Men den hopper kvinden ikke på.

- Okay, jeg ved ikke, om det er mig, der er skør, men den køber jeg altså ikke? Og hvis det var dét, hvorfor sagde han det så ikke første gang, jeg spurgte? Jeg spurgte ham tre eller fire gange, før han sagde, hvad navnet betød. Hvorfor blive ved med at undgå det?

Til slut spørger kvinden, hvad andre mener om navnet? Er det ”Super Terrific”, eller dækker det i stedet over noget negativt?

Hvad mener du? Giv dit svar herunder.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold