Nyheder5. november 2018

Afdøde Avicii vinder stor pris

Den verdenskendte svenske DJ blev fundet død på et hotelværelse i Oman i april måned. I nat blev han hyldet med stor pris ved"MTV Music Awards"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega205821_032.jpg
 Foto: MEGA

Avicii med det borgelige navn Tim Bergling har lavet kæmpehits som ”Wake Me Up”, ”Hey Brother” og ”Levels”, og det var derfor trist, da den svenske stjerne blev fundet død i en alder af 28 år.

Men god musik lever altid videre, og det må man sige, at den afdøde hitmagers musik stadig gør.

I nat løb Avicii med en af de helt store priser ved "MTV Music Awards", hvor han blev kåret som "Bedste Svenske Artist".

Det er ikke første gang, at Acvicii har modtaget prisen som "Bedste Svenske Artist". Tilbage i 2013 kunne han lade sig hylde, da showet blev afholdt i New York .

Søndag aften blev det populære show afholdt i den spanske Bilbao.

https://imgix.seoghoer.dk/mega205821_039.jpg
 Foto: MEGA

Hårdt liv

Det kom et chok for mange, da medier verden over kunne fortælle nyheden om, at Avicii var blevet fundet død på et hotel Oman.

Avicii levede et hårdt liv med koncerter i hele verden, fester til den lyse morgen, og et arbejdspres man ikke kan forstille sig.

Det hårde liv blev portrætteret i dokumentaren ”Avicii- True Stories”, hvor man kom helt ind i maskinrummet hos en verdensstjerne med kæmpe optur, men også de nedturer der kan følge med.

Og rygterne svirede længe, om det tidlige dødsfald i april var en konsekvens af et hårdt liv som verdensstjerne.

Selvmord blev nævn flere gange, og det kunne kilder ifølge TMZ bekræfte i maj.

– Avicii begik selvmord med knust glas, som han brugte til at skære sig selv med, skrev TMZ tilbage i maj.

Udover Avicii løb artister som Nicki Minaj, Dua Lipa og Janet Jackson med priserne.

Camila Cabello blev aftenens helt store vinder, da hun snuppede prisen for "Årets Artist" og "Årets Hit".

Går du med mørke tanker kan du livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

Sponsoreret indhold