Ærlig Erik Brandt: Man kan ikke elske for meget

Erik Brandt er 75 år, men alligevel arbejder han stadig. Han har travlt med at lave herretøj, undertøj og briller.

Erik Brandt er 75 år, men alligevel arbejder han stadig. Han har travlt med at lave herretøj, undertøj og briller.

(Foto: Thomas Laursen)

I brætspillet matador er Esplanaden en af de allerfineste adresser.

Derfor virker det da også helt naturligt, at det netop er her, modeskaberen Erik Brandt bor. I en herskabslejlighed på 4. sal – en spytklat fra Marmorkirken og Amalienborg.

– Jeg har forhåbentlig 20 gode år endnu. Man kan jo ikke elske for meget. Det, jeg godt kan lide, det er piger.

– Det holder mig i gang. Det har jeg elsket hele mit liv, siger Erik Brandt, da han møder SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Erik Brandt.

Da SE og HØR besøger Brandt, har han travlt med at sørge for, at hjemmet er præsentabelt. Der er altid friske blomster i lejligheden på 4. sal. (Foto: Thomas Laursen)

Den 75-årige levemand er godt gående. Han smiler, da han tager imod, og han serverer italiensk kildevand med lette bobler.

For rigtige ”bobler” bliver det ikke længere til.

Erik Brandt drak sit sidste glas i april, og lige nu lever han en ædruelig tilværelse. Det er bestemt ikke af lyst, men af nødvendighed.

Ærlig kamp

– Jeg kommer ikke til at røre en drink mere. Jeg ville ønske, at jeg om et par år kunne tage en drink eller to. Eller et glas vin med noget god mad.

– Men foreløbig gør jeg ikke. Jeg er ikke sikker på, jeg ikke ender der, men det er alt for tidligt at tale om, siger han.

Han har netop været aktuel i DR-dokumentaren ”Sidste omgang i Whiskybæltet”, hvor han hudløst ærligt viste sit sande ansigt i kampen mod alkoholen.

Programmet er blevet set af mange hundrede tusind danskere, og selv om Erik var nervøs, er han blevet overrasket over modtagelsen.

– Jeg var forleden i London, og her kom tre forskellige danskere hen til mig og sagde, de havde stor respekt for, at jeg fortalte sandheden om min kamp mod alkoholen, forklarer Erik.

Selv bruger han udsendelsen til at minde ham om, hvorfor han ikke blot kan sige ja til et enkelt glas.

For sandheden er nemlig, at Erik ikke kan stoppe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Erik har brugt syv år på at komme sig efter sin hustru Margit Brandts død. Hun blev blot 66 år og døde i 2011. (Foto: Thomas Laursen)

Det kommer ikke af ingenting, for modeskaberen har i den grad levet et liv, de færreste danskere har fantasi til at forestille sig.

Fester på den legendariske natklub Studio 54 i New York i 1970’erne, hvor alt var tilladt.

– Man har ikke været på Studio, hvis man ikke har danset derinde, afslører Brandt.

Pyt med penge

Godt nok er den tid forbi, men Erik fortryder ikke et sekund af det liv, han har levet.

– Mit liv er jo ikke helt så sjovt som i gamle dage.

– Jeg føler mig yngre end min alder. Men det er ikke kun sex, jeg kan tale om. Jeg er også meget belæst, og jeg elsker god humor. Jeg elsker sex, humor og viden. I den rækkefølge.

– Og penge interesserer mig egentlig ikke så meget. Jeg har det, jeg skal bruge, og man kan jo altid give dem væk. Nu vil jeg lave forretninger og tjene penge på Margit Brandt-design, konstaterer Erik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Erik Brandt danner nu par med 50-årige Sascha Justesen. (Foto: Claus Poulsen)

Og det valg har altså betydet, at han har sagt helt farvel til sprutten.

– Jeg er begyndt at ryge. Jeg røg ikke, i de 40 år jeg var gift med Margit, men nu er jeg sgu begyndt at ryge.

– Jeg har nogle andre udfordringer nu. Og så drikker jeg for meget sukker. Hver gang jeg har lyst til en drink, går jeg ud og tager et glas Coca-Cola. Summen af lasterne er nogenlunde den samme, griner levemanden.

Han forsøger at opveje sin søde livsstil med motion.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Erik Brandt.

– Jeg spiller tennis med Bent Fabricius-Bjerre én gang om ugen eller to. (Foto: Thomas Laursen)

– Nu træner jeg meget og spiller en del tennis. De sagde jo, at jeg aldrig kom til at gå igen, og at jeg slet ikke kunne spille tennis.

– Men så hyrede jeg tre dygtige fysioterapeuter. Jeg sagde:

– ”Om tre måneder står jeg på en tennisbane igen”. Og det gjorde jeg.

– Nogle gange kigger jeg mig i spejlet og ser maven og tænker: ”Åh”.

– Men nu træner jeg, og jeg ser rimelig ud. Jeg føler mig rimelig barnlig indeni.

– Ikke når det gælder forretninger, men ellers føler jeg mig meget, meget ung.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close