Nyheder7. juli 2017

Erik Brandt hjælper kendte ud af misbrug

Modemanden har lagt alkoholen på hylden. Nu vil han hjælpe andre kendisser med at gøre det samme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30300.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er seks måneder siden, 73-årige Erik Brandt sidst nød et glas alkohol.

En beslutning, han tog, efter døtre Julie og Emilie offentligt satte ham stolen for døren i et Facebook-opslag.

En beslutning, han stædigt har holdt fast i trods sin store kærlighed til de dulmende dråber.

Nu har modeskaberen i følge ugebladet Tæt På kastet sig ud i et nyt projekt i tråd med sin nye tørlagte livsstil.

Han har således indgået et samarbejde med vennen Steen Svartzengren, som står bag Svartzengren Fonden, og som har oprettet gruppen ETOH.

ETOH skal fungere som et trygt sted, hvor folk med særligt behov for anonymitet kan få hjælp til at få styr på deres alkoholmisbrug.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-910750.jpg
 Foto: ALL OVER

Emilie og Julie Brandt bad sidste år omverdenen om hjælp til at få deres far Erik Brandt på vandvognen. (Foto: All Over)

Til BT fortæller Brandt, hvorfor han har valgt at gå ind i projektet.

- Steen Svartzengren og jeg, vi ved, at der er mange, der har et alkoholproblem. Og med årene kommer de til at drikke for meget vin. Ligesom jeg selv har gjort, siger han til avisen.

Erik Brandt bryder tabuet ved offentligt at stille sig op og erkende, at han er alkoholiker.

Men det er helt slut med at nyde et glas i ny og næ - proppen forbliver i flasken, understreger han over for avisen.

- Der er ikke så mange, der tør stille sig op og sige det højt, men det gør jeg. Og jeg er helt tørlagt. Og det bliver jeg ved med at være.

Erik Brandt mistede i 2011 sin højtelskede hustru designeren Margit Brandt, som led af lungesygdommen KOL.

Efter et par år i kulkælderen, fik han kæmpet sig tilbage og kunne igen mærke glæden ved livet.

Sponsoreret indhold