Nyheder15. marts 2017

Erik Brandt forsonet med døtrene: Drikker ikke mere

Den 73-årige forretningsmand har lyttet til sine døtre og sin krop, og er holdt helt op med at drikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30300.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Efter at have været hængt ud som alkoholiker i alle landets kiosker er Erik Brandt landet igen – ædru, fremadskuende og på god fod med sine voksne døtre Emilie og Julie.

Den 73-årige forretningsmand blev hårdt ramt, da Emilie i et Facebook- opslag den 30. december beskrev sin far som en syg mand:

”Min far er alkoholiker. Han er for stolt til at sige det højt – og til at acceptere det – og det er det, der gør, at han nu igen er faldet af vandvognen. Han har kæmpet hårdt og holdt sig ædru i halvandet til to år – hvor det er lykkedes ham at bygge en masse ting op – både med sin forretning, men ikke mindst med børnebørn og familie”, skrev Emilie.

Hun konkluderede, at hendes far var begyndt at drikke igen, fordi han ikke erkendte, at han er alkoholiker.

Erkendelsen har nu ramt Erik Brandt i en grad, så han er holdt helt op med at drikke.

– Jeg har haft det meget dårligt, og jeg har drukket for meget hvidvin. Jeg har problemer med benene og har været igennem den helt store penicillinkur og kan simpelthen ikke tåle så meget af det, fortæller forretningsmanden, der har fået talt ud med sine døtre.

- Mine døtre – de er vidunderlige. Vi har fået talt ud, og jeg ser dem hver anden dag, lyder det fra en taknemmelig Erik Brandt.

Emilie Brandt bekræfter i et Facebookopslag, at der igen er kærlighed mellem far og datter.

Læs mere om Erik Brandt i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold