Kendte27. juli 2021

Martin Brygmann-svindler snyder kvinder for penge

Komikeren advarer sine fans mod en svindler, der scammer kvinder til at sende penge ved at udgive sig for at være Martin Brygmann.
https://imgix.seoghoer.dk/media/317937f61e8b4c5dbc664867d05a03cd.jpg
 Foto: ALLER MEDIA

- Pas på!

Komiker, skuespiller, komponist og ja, multitalent Martin Brygmann er kommet i en noget ubehagelig situation.

Der er nemlig en eller flere personer, der udgiver sig for at være ham - og de har desværre onde hensigter.

https://imgix.seoghoer.dk/media/317937f61e8b4c5dbc664867d05a03cd.jpg
 Foto: ALLER MEDIA

Martin Brygmann bliver misbrugt til et ubehageligt svindelnummer på Instagram og Facebook. Foto: Aller Media

Det fortæller Martin Brygmann i en story på sin Instagram-profil, hvor han advarer sine fans mod at falde for svindelnummeret.

- Advarsel: Der er svindlere på spil, der udgiver sig for at være mig, skriver stjernen til et foto af et STOP-skilt.

- De har kontaktet nogle af mine kvindelige følgere her på Instagram og Facebook og lokket dem over på det, der hedder Hangout (det, der engang hed Google Talk) med henblik på at lokke penge ud af dem, fortsætter Martin Brygmann.

I advarslen opfordrer komikeren til ikke at sende ham penge - i hvert fald ikke af den vej.

- Pas på!, slutter han sin story.

- Send aldrig penge til mig via dubiøse konti. Kærlig hilsen, Martin.

Martin Brygmann er desværre ikke den eneste kendis, der er blevet brugt som maske for diverse scammere.

Også Lisbeth Østergaard, Daniel Balken (Ude af Kontrol), Lukas Graham og håndboldikonet Nikolaj Jacobsen er blandt de danske stjerner, der har været udsat for svindelnumre.

I Lisbeth Østergaards tilfælde var der også tale om en eller flere svindlere, der udgav sig for at være hende.

Ukendte gerningsmænd havde oprettet en falsk profil for hendes webshop, som skrev til folk, at de havde vundet en konkurrence. De skulle bare liiige sende deres kontooplysninger ...

Læs mere her.

Sponsoreret indhold