
Jason Priestley fylder 50 år: Vild dengse

Han var dengsen i "Beverly Hills 90210". Chefredaktør for studenterbladet, elevrådsformand og pinligt ædru til skolefesterne.
I det virkelige liv har Jason Priestley, der i dag onsdag den 28. august runder 50 år, dog ikke udelukkende holdt sig på dydens smalle sti, siden han kom til Hollywood fra Canada. Og faktisk er rollen som Brandon (som han lige har genoptaget i "BH90210") den afgørende årsag til Priestleys udsvævende liv.
– Jeg festede igennem for at lægge afstand til den skinhellige Brandon, har den 1,73 meter høje skuespiller tidligere fortalt.


Brandon hylder sin bedste ven
Og festet blev der. I 1998 kørte teenagernes favorit galt i sin Porsche og landede i en svimmingpool, fordi han – i følge canadieren selv – ville undgå et rådyr. Han blev dog sigtet for sprituskørsel, fik en velvoksen bøde på 300.000 kroner og måtte gå til alkoholafvænning.
Tæt på døden
Der skulle dog et endnu værre uheld til, før Jason Priestley for alvor fik styr på sit liv.
I 2002 pønsede tv-stjernen på at skifte serier ud med livet som racerkører, og det var lige ved at blive fatalt.
Med små 300 kilometer i timen kørte Priestley galt og lå på hospitalet i tre måneder med brækket ryg, brækkede fødder, han fik næsen rykket af og skulle have dele af sin hovedskal genopbygget.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Skuespilleren var tæt på at dø, da han kørte galt i sin racerbil i 2002. (Foto: Ritzau Scanpix)
– Hele oplevelsen ændrede mig, og jeg sætter nu pris på hver dag en lille smule mere. Jeg var 33, da jeg forulykkede, og det var første gang, jeg forstod min egen dødelighed. Før var det aldrig noget, jeg tænkte på. Mange mennesker tæt på mig er døde, men jeg tænkte aldrig på, at det kunne ske for mig, siger Jason Priestley i dag om sin nærdødsoplevelse.

"Beverly Hills 90210"-stjerne i dødsulykke: - Jeg ville selv dø

Beverly Hills-forbandelsen: Ramt af store tragedier
Pengeregn
Ulykken var præcis det, der skulle til, for at vildbassen Priestley kunne tage livet seriøst, og i dag er han gift med makeup-artisten Naomi Lowde-Priestley, som han har børnene Ava Veronica Priestley og Dashiell Orson Priestley med.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Naomi Lowde og Jason Priestley har sammen børnene Ava Veronica Priestley på 12 år og 10-årige Dashiell Orson Priestley. (Foto: MEGA)
Efter Beverly Hills løb over skærmen første gang, er Jason Priestley ikke ligefrem svømmet i tilbud, men det er alligevel lykkedes ham at samle en formue på godt 100 millioner kroner sammen, ifølge Celebrity Net Worth.

Dødskørsel og elitesoldat: Sådan gik det ”Beverly Hills”-birollerne

Test dig selv: Her er den ultimative “Beverly Hills 90210”-quiz
Pengene kommer dels fra Beverly-tiden og fra Priestleys karriere bag kameraet som både producer og instruktør.