Kendte22. maj 2019

"Beverly Hills 90210"-stjerne i dødsulykke: - Jeg ville selv dø

”Beverly Hills 90210”-stjernen Rebecca Gayheart, der spillede rollen som den smukke Anthony ”Tony” Marchette i serien, taler ud om den frygtelige dødsulykke, hvor hun kørte en blot 9-årig dreng ihjel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebecca_gayheart.jpg
 (Foto: MEGA)

Hun blev verdenskendt som den smukke Anthony ”Tony” Marchette, der stjal Dylans hjerte i ”Beverly Hills 90210”.

I dag er skuespillerinden Rebecca Gayheart stadig en aktiv skuespiller, men 13. juni 2001 tog hendes liv en dramatisk drejning. Her sad hun bag rattet i sin vens Jeep Grand Cherokee, da hun påkørte og dræbte den niårige dreng, Jorge Cruz Jr.

Hun blev idømt tre års betinget fængsel, en bøde samt 750 timers samfundstjeneste. Hun mistede desuden kørekortet i et år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebecca_gayheart.jpg
 (Foto: MEGA)

Dylan og Tony til deres bryllup - kort før Tony blev skudt og dræbt. Foto: MEGA

Rebecca Gayheart har sjældent ønsket at fortælle om den dramatiske dødsulykke, men nu åbner den i dag 47-årige skuespiller op.

Det sker ifølge People i ”The Only One in the Room”-podcasten, hvor Rebecca Gayheart fortæller, at hun havde svært ved at komme sig over sin rolle i ulykken, og at hun var så tynget af skyld, at hun ønskede at tage sit eget liv.

- Jeg ønskede ikke at leve efter den ulykke. Det var sådan, det var. Jeg kunne slet ikke håndtere det. Så jeg brugte nærmest et år på at forsøge at tage mit liv, jeg var simpelthen så selvdestruktiv, som jeg kunne være, fortæller Rebecca Gayheart i podcasten og tilføjer:

- Jeg kunne ikke begribe det, jeg kunne ikke begribe det. Indtil da havde jeg levet et ubekymret liv, selv om jeg var opvokset i fattigdom.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rebecca_gayheart_2019.jpg

Rebecca Gayheart fotograferet i januar 2019. Foto: MEGA

- Det ændrede mit liv fuldstændigt, og jeg mistede troen på alt. Jeg stillede Gud spørgsmålet: Hvorfor mig, hvorfor Jorge?

Kæmper stadig i dag

Rebecca Gayheart valgte at betale både hospital- og begravelsesomkostninger for drengens familie.

I dag – 18 år efter ulykken – fylder tankerne om ulykken stadig.

- Jeg kæmper stadig meget med “Hvorfor”. Jeg tænker stadig tilbage og tænker ”Hvad hvis jeg havde stoppet ved tankstationen, så ville jeg måske ikke have kørt på den vej”.

- Sådan nogle tanker går aldrig væk. De vil blive hos dig for evigt, og jeg taklede det ikke særlig godt bagefter. Ærlig talt ønskede jeg slet ikke at leve efter ulykken, siger Rebecca Gayheart, der dog har genfundet glæden ved livet:

- I dag kan jeg spekulere over de samme spørgsmål og nå frem til den erkendelse, at jeg fortjener at være lykkelig. At der er en mening med, at jeg er på denne planet, og at jeg har et formål og en plads, selv om jeg var skyld i den ulykke.

Sponsoreret indhold