Sad på dødsgangen i 35 år: Seriemorder henrettet

To overlevende ofre så på, da seriemorderen og voldtægtsmanden Robert Joe Long, kaldet Bobby, blev henrettet i Florida den 23. maj.

– Jeg ville se ham i øjnene, sagde Lisa McVey Noland, som var 17 år, da Long kidnappede hende og voldtog hende gentagne gange.

– Jeg ville være den første person, som han så, men desværre åbnede han ikke sine øjne.

Robert Joe Long, som blev 65 år, spredte skræk og rædsel i Tampa Bay-området i 1984. Han slog ti kvinder ihjel i løbet af otte måneder.

– Jeg kan ikke beskrive dette øjeblik, sagde Linda Nuttall, som var det andet offer, der var til stede.

– Det er surrealistisk, men det lukker endnu en dør for mig.

Linda Nuttall og hendes mand havde sat nogle møbler til salg i avisen i 1984. Long svarede på annoncen, og da han kom til deres hjem, voldtog han hende, mens parrets to små børn var i huset.

Ofrene mindet

Lisa McVey Noland har gentagne gange fortalt sin historie, for hun har besluttet sig for at være ofrenes talskvinde.

Da henrettelsen var ovre i Floridas statsfængsel, holdt hun og Linda Nuttall en pressekonference udenfor sammen med pårørende til nogle af de kvinder, som Long dræbte.

Hun læste navnene på hans ti ofre op: Artiss Ann Wick, Kimberly Kyle Hopps, Nguen Thi Long, Michelle Denise Simms, Elizabeth Loudenback, Vicky Marie Elliott, Chanel Devoun Williams, Karen Beth Dinsfriend, Virginia Johnson og Kim Marie Swann, og hun bad folk om først og fremmest at tænke på dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Robert Joe Long tale med sin advokat i retten i 1989. (Foto: Ritzau Scanpix)

Voldtog 50

Det første af Robert Joe Longs ofre blev fundet på mors dag i 1984, og derefter blev der fundet et lig hver anden uge, som den ledende efterforsker siger. Ofrene havde det til fælles, at de var bundet og var blevet voldtaget, før de var blevet dræbt.

De fleste var kvalt, nogle havde fået halsen skåret over, og andre var dræbt med en kølle.

Indtil Lisa McVey Noland overlevede Robert Joe Longs mishandling, havde politiet ikke meget at gå efter. Men hendes beskrivelse ledte efterforskerne frem til hans bil, og hun var siden i stand til at udpege ham i en konfrontation.

Før han dræbte de ti kvinder, mener politiet, at han i løbet af tre år voldtog cirka 50 kvinder, som han fandt ved at svare på avisannoncer. Det blev han ikke retsforfulgt for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Robert Joe Long bad om roastbeef, bacon og pommes frites som sit sidste måltid. Han efterlod sig ikke et sidste ord. (Foto: Ritzau Scanpix)

Han erkendte at have dræbt otte af kvinderne og blev dømt til døden for drabet på den 22-årige Michelle Simms, men kom til at sidde på dødsgangen i 34 år.

– Jeg er ikke stolt af, hvad jeg har gjort, og det værste er, at jeg ikke ved hvorfor, sagde han for nogle år siden i et TV-interview.

Det var Floridas ny republikanske guvernør, Ron DeSantis, 40, der i april beordrede, at Robert Joe Long skulle henrettes. Og denne gang blev hans appel afvist.

Mishandlet i 26 timer

Det var Lisa McVey Noland, 52, som i sin tid fældede Robert Joe Long. Hun var 17 år gammel og på vej hjem fra sit aftenarbejde i en doughnut-shop, da han væltede hende af cyklen, holdt en pistol mod hendes hoved og trak hende ind i sin bil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lisa Noland var blot 17 år gammel, da hun blev taget til fange i lidt over et døgn og voldtaget gentagne gange af Robert Joe Long. (Foto: Ritzau Scanpix)

Det var den 3. november 1984, og her startede et mareridt, som hun stadig har men af. Han gav hende bind for øjnene og bagbandt hende, før han tog hende med hjem til sin lejlighed.

– Han holdt mig fanget i over 26 timer. Han voldtog mig igen og igen. Jeg mistede evnen til at tælle hvor mange gange.

Han var meget aggressiv, så hun var overbevist om, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke gjorde, hvad han bad hende om.

Pludselig kørte Long hende tilbage til et sted tæt på, hvor han havde kidnappet hende, og slap hende løs.

Lisa McVey Noland brugte det, som hun havde været igennem, som motivation til at blive politimand. Selv om hun har kæmpet med PTSD og depressioner, har hun hele tiden holdt fast i, at hun ikke er et offer.

– Jeg valgte ikke at være et offer. Jeg valgte at leve, sagde hun efter henrettelsen. Hun fortalte også, at hun havde tilgivet sin voldtægtsmand. Det var den eneste mulighed, som hun havde, for ellers ville hun selv leve i et fængsel.

Nu ønsker hun, at henrettelsen skal bringe ro i hendes sind:

– Jeg håber endelig at kunne få en hel nats søvn. Det har jeg ikke fået siden 1984.