Krimi4. juni 2019

Rebecca Gayheart påkørte og dræbte 9-årig: Nu sætter hun ord på ulykken

For første gang åbner Rebecca Gayheart op om den ulykke, der tilbage i 2001 var skyld i, at den blot 9-årige Jorge Cruz Jr. døde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-04_kl._08.29.06.png
 Foto: MEGA

47-årige Rebecca Gayheart blev først kendt som model og siden en lovende skuespillerinde. Hun havde roller i tv-serier som "Earth 2", "Wasteland" og ikke mindst den populær ungdomsserie "Beverly Hills 90210", hvor hun spillede rollen som Dylans kommende kone - Dylan blev spillet af nu afdøde Luke Perry.

Vi skal tilbage til 2001, hvor den frygtelige ulykke skete. Nærmere bestemt den 13. juni 2001.

Gayheart havde lånt en bil, som hun havde lånt af sin medskuespiller på "Dusk Til Dawn 3", Marco Leonardi, da hun ramte den 9-årige Jorge Cruz Jr., mens han var ved at krydse en vej i Los Angeles.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._09.00.23.png

Rebecca Gayheart (i midten) i "Wasteland" tilbage i 1999 (foto: MEGA)

Gayheart har aldrig før talt offentligt om ulykken - indtil nu. For hun åbner op i podcasten "The Only One in teh Room".

- Jeg var involveret i en slem ulykke. Et 9-årigt barn døde. Og, du ved, alt ændrede sig efter det - og jeg har stadig svært ved at tale om det, forklarer hun ifølge People i podcasten.

Den lille dreng blev efter ulykken hastet på hospitalet, men skaderne var livstruende. Han døde dagen efter. Gayheart betalte efterfølgende familien 10.000 dollars for omkostningerne i forbindelse med begravelsen.

Blev dømt

Ifølge E! News var flere biler stoppet for at lade den 9-årige komme over vejen. Gayheart skal angiveligt have forsøgt at passere disse biler, da hun ramte Cruz. Politiet afhørte hende på stedet, men hun blev ikke arresteret, da hun hverken var påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

Men tre uger senere sagsøgte drengens forældre, Jorge Cruz og Silvia Martinez, Hollywood-stjernen for at have forvoldt deres søns død, men uagtsomt. Forældrene hævdede angiveligt, at Gayheart snakkede i mobiltelefon, da hun påkørte deres søn.

Søgsmålet blev løst uden for retten og uden at yderligere detaljer rundt om sagen er blevet offentlgit kendt.

Sagen blev dog også efterforsket af politiet og i oktober 2001 blev Gayheart sigtet for uagtsomt manddrab.

I november samme år mødte Gayheart op i retten for at få sin dom. Skuespillerinden risikerede op til et års fængsel.

Hun modsatte sig aldrig tiltalen, og skuespillerinden fik strafrabat. Hun blev idømt tre års prøvetid, fik frataget kørekortet i et år og idømt en bøde på 2800 dollars samt 750 timers samfundstjeneste.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._09.08.06.png
 Foto: MEGA

Eric Dane og Rebecca Gayheart blev gift 2004, men gik fra hinanden sidste år (foto: MEGA)

Og skuespillerinden havde svært ved at komme videre fra ulykken - og hun overvejede på et tidspunkt at tage sit eget liv.

- Jeg ville ikke leve efter ullykken. Det var, hvad det endte med. Jeg kunne slet ikke håndtere det. Så jeg brugte et år på bare at forsøge at tage mit eget liv, faktisk, ved at gøre alle selvdestruktive ting, en person kan gøre, forkalrer hun.

- Jeg forstod det ikke. Jeg forstod intet af det. Jeg havde levet, du ved, et godt liv indil da, selvom jeg voksede op fattig. Det vendte op og ned på hele min verden, og jeg tabte troen på alting. Jeg satte spørgsmålstegn ved Gud: "Hvorfor mig? Hvorfor Jorge?", siger hun.

Sådan går det i dag

Skuespillerinden blev i 2004 gift med "Grey's Anatomy"-stjernen Eric Dane. De to gik fra hinanden sidste år. De to har to børn sammen, Billie på 9 og Georgia på 7.

Og på trods af, at det er 18 år siden, at ulykken skete, så kæmper Gayheart stadig med, hvad der skete.

- Jeg kæmper stadig med "hvorfor"? Jeg genspiller det stadig inde i mit hoved: "Var jeg stoppet på tankstationen, så ville jeg måske ikke have været på den vej", du ved, de ting, der aldrig forsvinder. De bliver hos dig for altid, og jeg havde det slet ikke godt efter. Hør, jeg ville bare ikke leve mere efter den ulykke, siger Gayheart.

På trods af ulykken, så har skuespillerinden fundet både glæde og succes i livet, og hun forsøger at bibeholde et positivt mindset.

Sponsoreret indhold