
Teenagere skjulte grusom hemmelighed: Myrdede deres bedste veninde

De tre teenagetøser var uadskillelige og bedste veninder.
De hang altid ud sammen, snakkede om fyre dagen lang og brugte hinanden til at dele og diskutere hemmeligheder og drømme for fremtiden.
Så da 16-årige Skylar Neese forsvandt som dug for solen en juli-aften i 2012, blev hendes to bedste veninder Shelia Eddy og Rachel Shoaf selvsagt både chokerede, rystede og fortvivlede.
Eller sådan virkede det hvert fald til udadtil.
For Shelia og Rachel gemte på en dyster og makaber hemmelighed.
Over for politiet i Star City, West Virginia erkendte begge piger, at de havde hængt ud med Skylar den skæbnesvangre aften 6. juli 2012.


”Min søn myrdede sin søster for at såre mig – men jeg tilgav ham”
Men de fastholdt, at de ikke anede, hvad der var sket med den smilende pige, efter de havde sat hende af foran hendes hjem sent om aftenen.
I stedet begræd de tabet af Skylar, som de kaldte deres ”bedste veninde”.
Artiklen fortsætter under billedet...

Engang var Skylar, Rachel og Shelia bedste venner. Foto: Privat
Politiet var dog ikke overbeviste om, at de to piger talte sandt. De reagerede hvert fald noget besynderligt i dagene, ugerne og månederne efter Skylars forsvinden.
En politibetjent, der afhørte pigerne, forklarede blandt andet, hvordan ingen af dem virkede følelsesmæssigt påvirkede af, at deres bedste veninde var væk.
- Der var bare ingen følelser at spore overhoved, hun var som is, har Jessica Colebank tidligere fortalt om øjeblikket, hvor hun første gang afhørte Shelia.

Elskerinde afslører uhyggeligt nyt om Chris, der myrdede gravid kone og to døtre

Familie hjalp hjemløs - så sneg han ind og myrdede dem
Afhøringen af den anden pige, Rachel, gav også anledning til bekymring. Rachel virkede nervøs, har politibetjenten Jessica Colebank efterfølgende fortalt.
- Deres historier var verbatime, altså den samme. Ingens historier er den samme, hvis ikke den er blevet indstuderet. Min mavefornemmelse fortalte mig, at Shelia havde gjort noget, og at Rachel var dødsensbange.
Artiklen fortsætter under billedet...

Overvågningsbilleder viste rigtignok, at Skylar havde sneget sig ud af sit hjem sent om aftenen den skæbnesvangre aften i juli 2012 - og viste også, at hun var blevet samlet op af sine to "veninder". Foto: Virginia State Police
Der skulle dog gå et halvt år, før Skylars skæbne blev kendt, og venner, familie og myndigheder fik den brutale sandhed at vide.
Tre dage før nytårsaften brød Rachel psykisk sammen og blev indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Hun blev udskrevet en uge senere, hvorefter hun over for sin advokat og politiet krøb til korset og indrømmede sandheden:
De to piger havde myrdet Skylar.
Slet og ret fordi de ikke længere gad være veninder med hende.
Artiklen fortsætter under billedet...

De to veninder slog Skylar ihjel, fordi de ikke gad være veninder med hende mere. Foto: Virginia State Police
Under afhøringen indrømmede Rachel, at hun og Shelia havde planlagt mordet under en fysiktime i skolen.
Deres plan var at få Skylar til at snige sig ud af huset sent om aftenen og køre hende til en afsidesliggende skov.
Så ville de tælle til tre, hvorefter de ville stikke hende ihjel med en medbragt kniv.
Rachel fortalte desuden politiet, at de kunne finde liget af Skylar i Wayne Township i Pennsylvania.

Stjal cykel – og myrdede herefter hel familie

Mor sendte ”sidste foto” af datter til eks – og så myrdede hun hende
16. januar 2013 gjorde politiet det makabre fund, og obduktionen af Skylar klarlagde hurtigt, at den 16-årige pige rigtignok var blevet stukket ihjel adskillige gange.
Rachel takkede ja til at fortsætte samarbejdet med politiet og blev løsladt med en skjult mikrofon på kroppen i håb om, at hun kunne få Shelia til at indrømme mordet.
Artiklen fortsætter under Twitter-billedet...
Inden hun blev anholdt, "begræd" Shelia mordet på sin veninde på Twitter. Foto: Twitter
Men Shelia inkriminerede aldrig sig selv, selv om Rachel adskillige gange i løbet af de kommende måneder forsøgte at få hendes veninde til at indrømme mordet, mens den skjulte mikrofon optog deres samtale.
Politiet indsamlede dog i mellemtiden andre spor, der – sammen med Shelias indrømmelse – var nok til at anholde begge piger.
Man fandt blandt andet blodige spor i Shelias bil, og DNA-undersøgelser viste, at blodet tilhørte Skylar.
Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget...
Antydede Shelia på Twitter, at hun havde myrdet sin veninde? I hvert fald fortalte Rachel, at pigerne havde aftalt at tælle til tre, hvorefter de ville myrdet Skylar. Foto: Twitter
Shelia blev anholdt 1. maj 2013 og tiltalt for mordet sammen med sin veninde og medsammensvorne, Rachel..
Da betjente spurgte Shelia, hvorfor Skylar skulle dø, svarede hun blot:
- Fordi vi ikke kunne lide hende mere.
Rachel blev idømt 30 års fængsel under retssagen, mens Sheila blev idømt livsvarigt fængsel.
Begge kan prøveløslades efter 15 år.