Mor dømt for drab på spædbarn: Stedfar idømt seks måneders fængsel
LÆS OGSÅ: Stedfar tiltalt for drab på baby: – Jeg ved, det ikke er mig!
Ifølge Østre Landsret slog en 22-årig mor sit lille spædbarn ihjel tilbage i juli 2022.
Stedfaren er blevet dømt for medvirken til grov vold ved at have forholdt sig passivt - han er idømt seks måneders fængsel.
Den 22-årige kvinde er blevet idømt 12 års fængsel.
Begge parter blev i byretten dømt til fire år bag tremmer for vold med døden til følge.
Det skriver Statsadvokaten i København på X.
Landsretten altså valgt at se bort fra byrettens dom og i stedet dømt moren for drab.
SE og HØR dækkede sagen intensivt, da den blev behandlet ved Retten i Nykøbing Falster.
Her forlød det også under retssagen, at parret var gået fra hinanden efter deres varetægtsfængsling.
– Det er på grund af udviklingen i sagen. Ting, som jeg ikke har fået at vide.
– Jeg har søgt om skilsmisse, fordi jeg gerne vil tage afstand fra det, lød det dengang fra den nu drabsfrikendte far.
Forældreparret og anklagemyndigheden havde begge valgt at anke byrettens dom til landsretten.
LÆS SE OG HØRs DÆKNING HERUNDER:
Forældrepar tiltalt for drab på spædbarn: – De skal frifindes
Bekymrende video med drabstiltalt stedfar: – Kan godt se, det var forkert
Stedfar tiltalt for drab på spædbarn: – Jeg kiggede ikke på hende
Stedfar tiltalt for drab på baby: – Jeg ved, det ikke er mig!
Mor tiltalt for drab på spædbarn: Kæmpede med hidsigt temperament
Mor tiltalt for drab på spædbarn: Ringede selv 112
Mor tiltalt for drab på spædbarn: Jokede i bilen efter farvel
Sådan lød tiltalen
Den dengang 21-årige mor og stedfaren til barnet var tiltalt for at have dræbt spædbarnet. Af anklageskriftet fremgår det, at barnet, der blev født 26. juli, 2022 blev udsat for en lang række tilfælde af vold frem til 7. september.
I perioden blev babyen ifølge anklageskriftet klemt, fastholdt, kradset, vredet og rystet. Ligesom hun ifølge tiltalen blev slået imod flader og genstande.
Hun afgik ved døden 8. september, hvor de valgte at slukke for respiratoren til den lille pige – der var meget lidt hjerneaktivitet, fortalte lægerne.
Da pigen blev indlagt dagen før, havde den seks uger gamle baby adskillige skader – herunder fem kraniebrud, 14 ribbensbrud, brud på lårbens- og skinnebensknoglerne, ligesom hun også havde underhudsblødninger, hudafskrabninger i ansigtet og på benene.
Begge tiltalte har hele vejen igennem nægtet sig skyldige i de alvorlige anklager