"Jeg er så ked af det, men han faldt i poolen"

- Den 4. januar 2015 modtog jeg et telefonopkald, der vendte min verden på vrangen.

Sådan indleder en ung mor sin personlige historie, der slutter med det værst tænkelige: At hun må sige et sidste farvel til sin døende søn.

Moderen har valgt at dele sin hjerteskærende og personlige historie på hjemmesiden Love What Matters i håb om, at andre kan lære af hendes tragedie: Pas på børnene ved poolen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jade mistede sin lille søn Kaeden i januar 2015. Han blev blot to år. Foto: Love What Matters

- Min mor passede min 2-årige søn Kaeden hjemme ved os. Mens vi var ved at pakke taskerne, ringede min telefon. Det var min mor.

- ”Jade, jeg er så ked af”, lød det grædende fra min mor i telefonen. Mit hjerte sank, og jeg vidste med det samme, at der var sket Kaeden noget. ”Kaeden faldt i svømmepoolen. De genoplivede ham og tog ham til Glynwood Hospital, men nu bliver han fløjet til Garden City Hospital. Jeg er så ked af det”.

- Min verden stoppede, og jeg følte, at alt, jeg vidste om livet, kollapsede omkring mig.

- Min vens mor holdt mit ansigt, mens jeg skreg og græd. Hun sagde, ”Jade, du skal være stærk nu, Kaeden har brug for, at du er stærk for ham”. Jeg kan ikke huske den 50 minutter lange køretur til hospitalet. Jeg kan knap nok huske at vente ude foran børneintensivafdelingen sammen med Kaedens far, men jeg kan huske at træde forbi gardinet og se min stærke blåøjede søn ligge livløs i en hospitalsseng. Han var pakket ind i noget, der lignede en rumdragt, og da jeg rørte ved ham, var han iskold.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jade råder alle til at være opmærksomme, når børn render rundt i nærheden af pools. Hun ønsker ikke, at andre skal opleve samme tragedie som hende. Foto: Love What Matters

Lægerne havde valgt at nedkøle lille Kaeden for at skåne hans krop og sørge for, at hævelserne i hans hjerne blev holdt nede. På den måde håbede lægerne, at hans hjerne ikke ville tage alt for stor skade.

- Lægerne fortalte mig en historie om en dreng, der var kommet sig efter en drukneulykke, og jeg klyngede mig til det håb.

De næste 10 dage svævede han mellem liv og død. På dag syv begyndte lille Kaeden at få kramper – og alvoren begyndte for alvor at gå op for forældrene.

- Lægen fortalte os, at vi skulle begynde at overveje, om vi skulle tage ham ud af respiratoren. Det var en vanvittig svær beslutning at tage, men som forældre kunne vi mærke, at vores søn ikke ønskede et liv levet med maskiner og en død på et hospice.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kaeden døde blot to år gammel i en drukneulykke i sit eget hjem i Johannesburg, Sydafrika. Foto: Love What Matters

- Den 13. januar, efter mange elskede havde sagt deres farvel, blev Kaeden taget ud af respiratoren. Lægen forklarede, at vi nok skulle vente, indtil han var klar. Kaeden gav os mange flere stunder, hvor vi kunne holde hans hånd og fortælle ham, hvor meget vi elskede ham.

- Den 14. januar omkring klokken 16 bad jeg vores venner om at forlade Kaeden, så jeg kunne være alene der. Jeg spurgte hans sygeplejerske, om at få lov til at holde ham. Hun fjernede alle slanger, der ikke var nødvendige, og hjalp mig op i hans seng, hvor jeg spillede Xavier Rudd-sange for Kaeden. Jeg græd over følelsen af at holde min lille dreng – og endnu mere ved tanken om, at dette måske var for sidste gang.

- Omkring 20 minutter senere kunne jeg mærke, at Kaedens åndedræt blev langsommere, mens sangen ‘The Ocean’ brød den forfærdelige tavshed. Jeg mærkede livet forsvinde fra hans krop, og i et øjeblik var jeg sikker på, at jeg hørte ham hviske i mit øre, at han var okay, fortæller moderen i sin rørende fortælling.

Du kan læse hele hendes historie her.