Krimi13. september 2023

Har du fart på som Bendtner? Nu kan du eje hans Porsche

I sommer besluttede Østre Landsret, at den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner skulle have konfiskeret sin svinedyre Porsche - nu kan du blive den nye ejer
Den tidligere angriber Nicklas Bendtner kan onsdag eftermiddag købe sin konfiskerede Porsche tilbage, når den bliver sat på auktion.
Den tidligere angriber Nicklas Bendtner kan onsdag eftermiddag købe sin konfiskerede Porsche tilbage, når den bliver sat på auktion.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner mødte op i Østre Landsret: - Har i ikke noget bedre at tage jer til?

Var det noget med en milliondyr Porsche, som den tidligere landsholdsbomber Nicklas Bendtner har ligget og drønet rundt i?

Så skal du slå til nu!

Onsdag eftermiddag kan du nemlig blive den nye ejer af Nicklas Bendtners konfiskerede grå Porsche Taycan Turbo S El Coupe fra 2021, der har små 625 hestekræfter under kølerhjelmen.

Tilbage i maj måned besluttede Østre Landsret nemlig at konfiskere Bendtners bil, fordi han flere gange har kørt i Danmark uden et gyldigt, dansk kørekort.

Fra ny koster luksus elbilen omkring 2,4 millioner kroner, men et hurtigt blik på bilbasen afslører, at en lignende model med samme år på bagen kan fås for omkring 1,4 millioner kroner.

A Porsche Taycan Turbo S car is pictured at the company's booth at the International Auto Show (IAA), in Frankfurt am Main, on September 11, 2019. Frankfurt's biennial International Auto Show (IAA) opens its doors to the public on September 12, 2019, but major foreign carmakers are staying away while climate demonstrators march outside - - forming a microcosm of the under-pressure industry's woes. Daniel ROLAND / AFP
Det er en Porsche Taycan Turbo S næsten magen til den her, som du kan blive den nye ejer af - bilen var dog grå.
 Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Nicklas Bendtner nåede kun at køre sølle 1600 kilometer i bilen, fordi han fik den konfiskeret i februar 2021. Han nåede altså kun at tøffe rundt i den svinedyre porsche i omkring tre måneder, da den blev registreret i december 2020, fremgår det på auktionshusets opslag på nettet.

Det er Sjællands Bilauktion A/S, som sælger politiets konfiskerede biler, og som sætter auktionen igang onsdag klokken 17.

Den nye ejer slipper for at betale afgift på den milliondyre bil, da der allerede er blevet betalt 358.780 kroner i afgift på bilen.

Nicklas Bendtners Porsche har siden februar 2021 stået og samlet støv på politiets lager.

Sponsoreret indhold