Bendtner færdig med fodlænke fredag: Kan han rette ind?

Nicklas Bendtner forlader Københavns Byret efter at være blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel.

Nicklas Bendtner forlader Københavns Byret efter at være blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel.

Foto: Dan Mariegaard

Om kun tre dage kan Nicklas Bendtner skifte afsoningen i luksus lejligheden i København ud med træning i fodboldklubben Rosenborg. 

Og det ser hans holdkammerat, Alexander Søderlund, frem til. Det skriver Adresseavisen. Men han ikke kun glæder sig, han er også spændt på, om den skandaleramte fodboldspiller kan rette ind under den nye træner, Eirik Horneland. 

- Jeg er meget spændt på det. Som det er blevet nu, spiller du ikke, hvis du ikke gør, som du skal. Uanset, hvem du er, siger Alexander Søderlund til det norske medie. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicklas Bendtner ankommer til retten.

Bendtner og hans advokat forlod retten efter dommen på 50 dages ubetinget fængsel (Foto: Dan Mariegaard) 

Når Bendtner på fredag vender tilbage til Norge, har han afsonet sin dom på 50 dages ubetinget fængsel for vold mod en taxachauffør. Straffen blev han idømt tilbage i november i Københavns Byret. 

Straffen har betydet, at Bendtner ikke har været med til noget af opstarten i Rosenborg. Han er blandt andet gået glip af en træningslejr i Portugal, men ifølge BT har han ikke ligget på den lade side, mens han har haft det fine ankelsmykke på. 

Derfor ser den norske holdkammerat frem til mødet mellem Bendtner og den nye træner, Horneland. 

- Vi er jo spændte på, hvordan han klarer at indrette sig efter reglerne, siger Alexander Søderlund til Adresseavisen. 

- Nu siger jeg ikke, at Nicklas kom for sent ofte sidste år. Men kommer du for sent, får du ikke lov til at være med til træningen for eksempel. Der er også mgeet råb og pres fra trænerne undervejs i øvelserne, og jeg er spændt på, hvordan han reagerer på det. Det bliver sjovt at se. Nicklas er en god spiller, så jeg er sikker på, at han klarer sig uanset hvad, fortsætter fodboldspilleren. 

Til den nu straffede fodboldspillers held er den norske sæson dog slet ikke startet endnu. Bendtner og resten af holdet har indtil 31. marts, hvor de har deres første kamp. 

Dommen

Nicklas Bendtner og hans kæreste Philine Roepstorf forlod natten til søndag 9. september 2018 natklubben Lusso i indre København. Parret bestemte sig for at tage en taxa hjem. 

Voldsepisoden, som Bendtner er færdig med at afsone sin straf for på fredag, udspillede sig, da chaufføren og Bendtner blev uenige om turen. 

Da taxachaufføren afsluttede turen opstod, der uenigheder om betalingen af den korte tur. Taxachaufføren trådte ud af bilen og kastede en sodavandsdåse efter Bendtner og kæresten - han ramte dog ikke. 

Og det fik fodboldspilleren til at slå chaufføren i hovedet. Retten kunne dog i sin tid ikke fastlægge, om taxachauffør, der fik et dobbelt kæbebrud også var blevet sparket. 

BENDTNERS fem STØRSTE SKANDALER 

- Beruset og til grin i pressen. Efter et kæmpe fodboldnederlag i maj 2009 drak Bendtner sorgerne væk på en engelsk natklub. Den daværende Arsenal-angriber blev så flintrende beruset, at bukserne sad nede om anklerne, da han blev ført ud fra klubben. Udenfor stod en horde af fotografer og forevigede øjeblikket. 

- Smadrede luksusbil på vej til træning. I september samme år kører fodboldspilleren galt på vej til træning. Han smadrer sin dyre Ashon Martin til en million kroner, men han selv slipper med lettere skader. 

- I maj 2012 bliver Bendtner bliver Bendtner stoppet af engelsk politi, men angriberen kan ikke fremvise et kørekort, som han haft mistet få måneder inden. Bilen er heller ikke forsikret, og nummerpladen ikke registreret. Det kommer til at koste ham 46.000 i bøde og sagsomkostninger. 

- I marts 2013 bliver Bendtner anholdt af politiet. Han har alkohol i blodet og kørt mod færdselsretningen. Promillen lød på 1,75, og det kommer til at koste ham en bøde på 842.222 kroner og en frakendelse af kørekortet. 

- Allerede i 2014 opfører Nicklas Bendtner sig for første gang upassende overfor en taxachauffør. Ifølge BT knapper fodboldspilleren sine bukser op og pisker taxaen med sit bælte, mens han råbe upassende ord til chaufføren. Bendtner får en bøde fra sin daværende klub på 100.000 pund. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close