Nikolai gør det igen: Milano-model

20-årige prins Nikolai er en ualmindelig smuk knægt, der netop har gået shows for Fila og Jack & Jones.

20-årige prins Nikolai er en ualmindelig smuk knægt, der netop har gået shows for Fila og Jack & Jones.

(Foto: Scoop Models)

Prins Nikolai er endnu engang stjerne på de bonede gulve.

Forleden gik han modeshow i det italienske modemekka Milano for Fila. Mærket er et hit blandt unge i hele verden og har de seneste sæsoner oplevet et sandt comback – mange husker sikkert brandet fra 1990'erne.

Og nu er det så Nikolai, der reklamerer for italienske Fila.

Prinsen har en del at se til i øjeblikket. Forinden jobbet i Milano var Nikolai i Shanghai i forbindelse med en kampagne for Jack & Jones, og når han  ikke lige flyver verden rundt, har grevinde Alexandras ældste søn travlt med at studere Business Administration and Service Management på CBS på Frederiksberg.

I slutningen af juli kunne SE og HØR afsløre, at Nikolai var kommet ind på studiet. I det hele taget er det en drømmesituation for ham, fordi hans kæreste, Benedikte Thoustrup, også læser samme sted.

Når Nikolai ikke opholder sig på CBS eller indtager catwalken, holder han til i en lejlighed tæt på Amalienborg, som hans farmor, dronning Margrethe, har stillet til rådighed.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close