Kongelige22. maj 2020

Mette og Margrethes nye stærke bånd: Så tætte er de

Majestæten og statsministerens parløb har nået historiske højder under pandemien. Nu er de to kvinder tættere end nogensinde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daisy.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Selv med afstandsreglen som begrænsende faktor er det tydeligt, at Danmarks to stærke kvinder er kommet tættere på hinanden gennem coronakrisen.

Senest forleden stod de (næsten) skulder ved skulder i Mindelunden for at lægge en rød-hvid krans ved monumentet for de faldne modstandsfolk under besættelsen, og gennem de seneste måneder har deres respektive coronataler tydeligvis været nøje koordineret med hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/m_og_m_1.jpg
 (Foto: Ida Marie Odgaard)

Trods de bevægende rammer i Mindelunden den 4. maj var der plads til flere smil mellem de nye veninder "M & M". (Foto: Ida Marie Odgaard)

Som da dronningen helt i begyndelsen af krisen utvetydigt bakkede statsministerens linje op med formaningen om, at det både var "tankeløst" og "hensynsløst" at holde fester og runde fødselsdage.

– Man kan roligt sige, at der har været et tæt samarbejde mellem dem under covid-19-krisen.

Kriser kan potentielt bringe statsministeren og regenten sammen, men det kan også afsløre uenigheder og belaste forholdet.

I det her tilfælde ser det ud til at have styrket forholdet, fortæller historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, som skal helt tilbage til 2. verdenskrig for at finde et lignende samspil mellem statsminister og majestæt.

– Der har tidligere i historien været velfungerende par. Stauning og Christian 10. var tæt på hinanden.

"Tante dronning"

Der var simpelthen noget mandfolkevenskab mellem dem, som fungerede under krigen, og det fik en politisk betydning, lyder det fra eksperten.

Mette Frederiksen har da også selv sat ord på det specielle forhold mellem hende selv og regenten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/m_og_m.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nå, hvordan går det ellers derhjemme ...? (Foto: Ritzau Scanpix)

Det gjorde hele Danmarks "mor Mette" i forbindelse med Margrethes 80-års fødselsdag den 16. april i dokumentaren "Alletiders dronning".

– Samarbejdet og relationen er blevet tættere. Vores fortrolighed er nået et sted hen, som jeg ikke ved, om vi var nået til, hvis ikke krisen havde ramt vores samfund.

Den mest rørende oplevelse, jeg har haft med dronningen, det er under coronaen i en kritisk fase.

Vi taler sammen i telefon meget længe og kommer rundt om mange forskellige spørgsmål og alle dilemmaer og nuancer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_frederiksen_7.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

"M & M" er blevet tætte under corona. (Foto: Thomas Laursen)

Så siger dronningen, at "nu er det tante dronning, der taler, og De skal passe godt på dem selv". Det var en meget sød situation, lød det fra Mette Frederiksen.

Klikker privat

De lange telefonsamtaler behøver dog ikke kun at handle om den verdensomspændende pandemi, for de to landsmødre har flere private ting til fælles.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fredensborg_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er her på Fredensborg Slot i Hillerød, Margrethe har tilbragt de seneste måneder, mens coronaen har raset i Danmark. (Foto: Thomas Laursen)

De bor begge fyrsteligt i pragtboliger i Nordsjælland – Mette Frederiksen på Marienborg og Margrethe på Fredenborg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marienborg.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksen styrer forhandlingenerne om genåbningen af landet fra statsministerboligen Marienborg i Nordsjælland. (Foto: Ritzau Scanpix)

Også helbredet kan komme på dagsordenen: Begge de damer døjer således med dårlig ryg.

Margrethe blev opereret for slidgigt i ryggen i 2003, og hun har siden flere gange måttet melde afbud til officielle arrangementer på grund af stærke smerter.

Senest i 2016, hvor hold i ryggen tvang hende til at blive hjemme.

Præcis samme pinefulde lidelse, som Mette Frederiksen har været udsat for under coronakrisen, hvilket blandt andet betød, at hun ikke kunne sidde ned i Folketingssalen, som det ellers er kutyme.

Båndet er altså kun blevet tættere og tættere igennem de seneste måneder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/m_og_m_2_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Allerede da den nye metro i København åbnede i efteråret, var forholdet lunt – og er kun blevet lunere siden. (Foto: Thomas Laursen)

Og selv om Danmark så småt er ved at åbne op, og krisen forhåbentlig klinger gradvist af, får de nye slyngveninder "M & M" masser af muligheder for at pleje venskabet – også i fremtiden.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold