Kongelige11. maj 2020

Dronningen udnævner ny hofdame

Dronning Margrethe får sig meget snart en ny hofdame
https://imgix.seoghoer.dk/margrethe_1_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Den 1. juli tiltræder den nuværende kammerherreinde Henriette Obel jobbet som hofdame for dronningen.

Det meddeler kongehuset.

Henriette Obel er en dame med mange talenter. Hun er nemlig cand.ling.merc. fra Copenhagen Business School, forhenværende Investment Banker, administrator for Haxholm Landbrug, bestyrelsesformand for Power-Flex ApS og medlem af Advisory Committee Mermaid, lyder det i kongehusets pressemeddelelse.

Den nuværende hofdame, Ane Vibeke Foss, er i samme omgang blevet fritaget efter mange års tjeneste.

Det er ifølge kongehuset Ane Vibeke Foss, der selv har ansøgt om at blive fritaget for sin tjeneste som hofdame.

- Dronningen har over for hofdamen udtalt sin påskønnelse af hendes udmærkede tjeneste, lyder det fra kongehuset.

I rollen som dronningens hofdame skal Henriette Obel fungere som en slags personlig assistent, der blandt andet skal ledsage dronningen, prinsesserne eller andre adelsdamer ved officielle arrangementer.

Dronning Margrethe har sammenlagt fire hofdamer, der per 1. juli vil bestå af Henriette Obel, Annette de Scheel, Jette Nordam og Annelise Wern.

https://imgix.seoghoer.dk/henriette-obel.png
 Foto: Birger Storm

Dronningens nye hofdame, Henriette Obel, her fotograferet sammen med sin mand, Anders Christen Obel. (Foto: Birger Storm)

Sponsoreret indhold