Dronning Margrethe: Slider sig selv op

Dronning Margrethe under et besøg i Den Gamle By i april.

Dronning Margrethe under et besøg i Den Gamle By i april.

(Foto: Dan Mariegaard)

Pensionsalderen ville for længst være nået, hvis hun var en almindelig lønmodtager. Men det er dronning Margrethe langtfra – og hun er lige så langtfra at skære ned på arbejdstiden.

Siden majestæten i marts kom hjem fra en ferie i de norske fjelde, har det kongelige program været tætpakket, og den 77-årige regent har alene i løbet af denne måneds første 16 dage haft otte aftaler stående i sin kalender.

Og de mange arbejdsdage ser efterhånden til tider ud til at slide på den arbejdsivrige dronning, som i forvejen er plaget af store smerter på grund af slidgigt i ryggen.

At det er med stort besvær, at dronning Margrethe udfører sine opgaver, har den seneste måneds tid været synligt for dem, der har deltaget i hendes besøg.

Ved åbningen af udstillingen Aarhus Fortæller i Den Gamle By den 11. april, klamrede regenten gennem de seneste 45 år sig længe til et rækværk nær et gammelt tog, der blev fremvist for hende.

Hendes besvær med at holde sig på benene blev endnu tydeligere, da hun ved gallaåbningen af musik- og koncerthuset Odeon i Odense den 5. maj skulle se på den kunst, der pynter på stedets vægge.

Før kunstneren Kathrine Ærtebjerg fortalte om arbejdet med malerierne, måtte personalet i al hast finde en stol, som den fornemme gæst kunne hvile sig på, mens hun lyttede interesseret.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close