Marys opråb: Forstå det nu

47-årige Mary har kastet sig ind i kampen mod de forældre, som ikke vaccinerer deres børn.

47-årige Mary har kastet sig ind i kampen mod de forældre, som ikke vaccinerer deres børn.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Der er ingen undskyldning for ikke at vaccinere sit raske barn mod en af de mest smitsomme sygdomme, der findes.

Sådan kan man koge en besked ned, som kronprinsesse Mary har lagt på sundhedsorganisationen WHO’s hjemmeside. Mary er protektor for den verdensomspændende forening, som lige for tiden har særligt fokus på vaccinationer.

– Nogle forstår ikke fuldt ud eller værdsætter ikke deres (vaccinernes, red.) vigtighed og er derfor med til at sprede misinformation og skabe huller i immuniteten. Disse huller i beskyttelsen kan udvide sig og føre til store og truende udbrud, skriver Mary.

– Alle, der søger faktabaseret information om vacciner og fortæller det videre til andre, spiller en vigtig rolle, forklarer hun.

Opslaget kunne kronprinsessen passende kopiere over på forældre-intra i sine egne ungers skole.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Det er tid til at sikre os, at befolkningerne bliver informeret om fordelene ved vaccinationer, skriver kronprinsessen i sit årlige statement for verdenssundhedsorganisationen. (Foto: Martin Høien)

Langt fra målet

Alle kronprinsparrets fire børn går nemlig til daglig på Tranegårdsskolen i Hellerup, og her har et højt antal af deres klassekammerater ikke været den fornødne tur forbi lægen for at få det ellers obligatoriske stik med MFR-vaccine.

En opgørelse, som Danmarks Statistik har foretaget, viser nemlig, at netop prinseskolen ligger i vaccinebunden. Et sted mellem 80 og 85 procent af skolens elever har fået den vigtige sprøjte og er altså langt fra målet på 95 procent, som WHO anbefaler som befolkningens minimum.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der kan være en opsang i luften fra Mary til forældremøderne i Josephine og Vincents klasser, for en gruppe af forældre på deres skole har ikke givet deres børn den ellers obligatoriske MFR-vaccine. (Foto: Peter Grosen)

Faktisk går kun to procent af de danske skoleelever på skoler med lavere beskyttelse mod mæslinger end Tranegårdsskolen i Hellerup – værst er faktisk Rudolf Steiner-skolen i Gentofte, ganske tæt på Christian og hans søskendes skole. Her er kun halvdelen af børnene beskyttet mod de smitsomme sygdomme, som vil kunne sprede sig som en steppebrand i tilfælde af et nærliggende udbrud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det vakte opsigt, da prins Christian blev skrevet ind på Tranegårdsskolen, og altså blev sendt i en almindelig skole som andre børn i stedet for at have privatundervisning. Siden har skolen været i overskrifterne, fordi en forældregruppe har været bekymrede over, at der foregik vold blandt eleverne på de laveste klassetrin. (Foto: Lars Laursen)

Et udbrud i år

I år har Danmark faktisk allerede været ramt af et lille udbrud af mæslinger, selv om landet ellers blev erklæret mæslingefrit i 2017. Det var sandsynligvis bragt til Danmark fra skisportsstedet Val Thorens i Frankrig.  Selve sygdommen er ubehagelig, men ikke livstruende. Til gengæld kan der opstå komplikationer såsom meningitis. En høj andel af vaccinerede i befolkningen vil betyde, at de små børn, der ikke er vaccineret, er beskyttet mod sygdommen.

Med Marys dundertale til vaccinefornægtere må det være temmelig sikkert at sige, at hverken 13-årige prins Christian, prinsesse Isabella på 12 år eller de otteårige tvillinger Josephine og Vincent behøver at frygte mæslingesmitte på deres egen krop.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close